Højere løn end chefen
Da Vestsjællands Boligadministration
(VBA) gik i drift til nytår, fik en af de næstkommanderende mere i
løn end sin chef. Sådan er det ikke mere, for nu har den lønførende
medarbejder og hans boligorganisation forladt samarbejdet efter en
diskussion om omkostningsniveauet i administrationen.
Af Jørn Nyvang
VBA blev oprettet af Gørlev Boligselskab, Fællesorganisationens
Boligforening i Kalundborg og Andelsboligforeningen Dianalund, men
sidstnævnte nåede kun at være med på det formelle plan.
Seks dage ind i oktober blev der
indgået forlig om, at Andelsboligforeningen Dianalund udtræder af
administrationssamarbejdet med virkning fra 1. juli 2009. Forligets
indhold er fortroligt, og parterne må ikke kommentere det eller
baggrunden for adskillelsen, anfører forretningsfører Tommy Jensen,
Andelsboligforeningen Dianalund, i en mail til Boligen.
Til gengæld var det ikke fortroligt, da
VBA to dage før var klar med en orientering til de to andre
boligorganisationers beboere om, at Andelsboligforeningen Dianalund
ville trække sig ud af det administrative samarbejde. "Der er ikke
givet nogen begrundelse for bruddet, men der havde i nogen tid
forinden været drøftelser om omkostningsniveauet i
administrationen, og det var ikke lykkedes at få inddraget de
administrative medarbejdere fra Dianalund i samarbejdet med
kollegerne fra Gørlev og Kalundborg," hed det i
orienteringen.
Ikke den dyreste
Hvis man sammenligner de tre boligorganisationers
regnskaber for årene 2005-07, viser Fællesorganisationens
Boligforening sig at være den billigste med hensyn til
nettoadministrationsomkostninger pr. lejemålsenhed. Den dyreste
ligger 16 procent højere. Og det viser ikke at være
Andelsboligforeningen Dianalund, der er lidt billigere end Gørlev
Boligselskab. Det var noget andet ved omkostningerne, som førte til
bruddet.
Ledende forretningsfører, Mona
Nørgaard, VBA, og formanden for Andelsboligforeningen Dianalund,
Paul Christophersen, har forud for forliget bekræftet, at Tommy
Jensen var den højest lønnede i fællesadministrationen.
Lønforskellen blev et problem, selv om Mona Nørgaard ikke ønskede
noget personligt løft, og selv om alle medarbejdere var sikret
deres hidtidige løn efter fusionen.
"Vi var før tre dyre administrationer
og burde slanke os på et tidspunkt, og det faldt åbenbart ikke i
god jord, da vi tog det op. Det var ret tyde
Ikke den dyreste
Hvis man sammenligner de tre boligorganisationers
regnskaber for årene 2005-07, viser Fællesorganisationens
Boligforening sig at være den billigste med hensyn til
nettoadministrationsomkostninger pr. lejemålsenhed.
Den dyreste ligger 16 procent højere.
Og det viser ikke at være Andelsboligforeningen Dianalund, der er
lidt billigere end Gørlev Boligselskab. Det var noget andet ved
omkostningerne, som førte til bruddet.
Ledende forretningsfører, Mona
Nørgaard, VBA, og formanden for Andelsboligforeningen Dianalund,
Paul Christophersen, har forud for forliget bekræftet, at Tommy
Jensen var den højest lønnede i fællesadministrationen.
Lønforskellen blev et problem, selv om Mona Nørgaard ikke ønskede
noget personligt løft, og selv om alle medarbejdere var sikret
deres hidtidige løn efter fusionen.
"Vi var før tre dyre administrationer
og burde slanke os på et tidspunkt, og det faldt åbenbart ikke i
god jord, da vi tog det op. Det var ret tydeligt, at der var en
forretningsfører i Dianalund, som har fået en høj løn i forhold til
det antal boliger, han har administreret," udtaler Mona
Nørgaard.
Ikke for at spare
Paul Christophersen siger hertil, at
Andelsboligforeningen Dianalund ikke gik ind i
fællesadministrationen for at spare, men for at blive mindre
sårbar.
"Før samarbejdet pointerede vi, at der ikke skulle røres ved
lønningerne. De andre har heller ikke forlangt dem sat ned, men har
hentydet til det."
Denne irritation har dog ikke været den væsentligste årsag for
formanden i Dianalund til at forlade fællesskabet. Her talte det
også, at han oplevede store problemer med huslejeopkrævningen under
den nye administration.
Halvandet år før tid
Andelsboligforeningen Dianalund har ikke haft ret til at
træde ud af VBA før udgangen af 2010. Den ukendte pris for at
slippe ud halvandet år før tid er, at boligforeningen sikrer de to
andre parter mod tab eller meromkostninger i mellemtiden. VBA vil i
samme periode tilpasse sine rutiner og finde besparelser, så
målsætningen om en mere effektiv og rationel administration kan
opfyldes. Et af midlerne er nye samarbejdspartnere.
Andelsboligforeningen Dianalund skal måske også selv på udkig efter
nye samarbejdspartnere.
Før boligforeningen gik med i VBA,
besluttede en generalforsamling, at den skal administreres af
andre. Lige nu er formand Paul Christophersen mest stemt for at
fortsætte med egen administration og skal sandsynligvis snart til
generalforsamling med emnet på dagsordenen.
Med på afbud
Den nu forhenværende partner i Vestsjællands
Boligadministration,Andelsboligforeningen Dianalund, kom med i
samarbejdet meget sent i stedet for en anden boligorganisation. "De
meldte sig selv, da Boligselskabet for Høng og Omegn til sidst
valgte ikke at blive en del af samarbejdet, og spurgte, om de kunne
komme med," siger ledende forretningsfører Mona Nørgaard, VBA.
Boligselskabet for Høng og Omegn er ligesom Gørlev Boligselskab og
Fællesorganisationens Boligforening hjemmehørende i Kalundborg
Kommune. Andelsboligforeningen Dianalund hører hjemme i Sorø
Kommune.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
22. oktober 2009 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |