Kampen om momsen

Af Michael Thorberg

I sidste nummer af Boligen kunne man læse, hvordan regeringen påtænkte at lægge moms på ejendomsadministration. Forslaget var en del af regeringens skatteaftale og ville betyde en ekstraregning til beboerne i almene boliger på omkring 310 millioner kroner årligt. Et tal, som daværende velfærdsminister Karen Jespersen lodret bestred. Men dermed var det langt fra slut. Slemt skulle blive til endnu værre. For siden kom selve lovudkastet fra regeringen, som ville betyde en endnu større regning for landets almene beboere: Man ville opkræve moms på viceværtydelser, og her lød den årlige moms-regning til den almene sektor på 530 millioner årligt. Samlet set ville de momsregler, som regeringen foreslog, indbringe statskassen 840 millioner kroner årligt også til at  alene almene boliger. Dertil ville komme et stort trecifret millionbeløb fra den private udlejningssektor m.v., således at de ny momsregler samlet set ville betyde, at Danmarks lejere - almene og private - tilsammen skulle betale en ny ekstraskat på at bo til leje på omkring halvanden milliard årligt. Til at forvirre debatten og forhandlingerne om regeringens moms-udspil var, at det tal nåede Skatteministeriet slet ikke frem til. Her stod man - uden yderligere argumentation  - fast på, at momsen på ejendomsadministration og på viceværter i alt ville betyde 175 millioner kroner ekstra i statskassen årligt. fra beboerne i landets.

Hjælp fra Dansk Folkeparti
Sådan var udgangspunktet, da lovforslaget blev sendt i høring i midten af marts, og Boligselskabernes Landsforening udarbejdede et syv sider langt høringssvar, hvor man detaljeret redegjorde for, hvordan og med hvilke beløbsstørrelser, at de nye momsregler ville ramme den almene sektor. Efterfølgende er BL's beregninger reelt blevet bekræftet af regering og Skatteministeriet. De efterfølgende politiske forhandlinger endte da også med at udmønte sig i et forlig indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som viste sig at være langt mindre skadeligt for de almene beboere, end udgangspunktet var. Beregninger foretaget kort før Boligens deadline viser, at af de 840 millioner kroner i ny moms på almene boliger er "kun" omkring 180 millioner tilbage, hvilket ifølge Boligens oplysninger ikke mindst skyldes, at Dansk Folkeparti undervejs i forhandlingerne lagde vægt på, at forslaget ikke fordelingspolitisk måtte belaste lejerne urimeligt. Ud af det oprindelige forslag fra regeringen er momsen på viceværter helt forsvundet. Hvad angår momsen på ejendomsadministration er den såkaldte "pålægsmoms" også taget ud af regeringens forslag. Det var en særlig moms på de boligorganisationer, som selv varetager deres administration. Tilbage i lovforslaget, som forventes vedtaget i denne folketingssamling, er så den moms, som forretningsførerselskaber og andelsselskaber skal betale (se beregningerne i sidste nummer af Boligen), og som skønsmæssigt kommer til at løbe op i omkring 180 millioner kroner.

Blandede følelser
Hos Boligselskabernes Landsforening er der blandede følelser over for forliget om moms på almene boliger. Formand Palle Adamsen udtrykker det på denne måde: "Det er klart, at vi er meget tilfredse med, at vi fik afværget den katastrofe, det ville have været, hvis landets almene beboere pludseligt skulle have betalt en kæmperegning til regeringens skattereform på 840 millioner kroner, så set i det lys, er det nådigt sluppet med omkring 180 millioner kroner. Jeg er ikke i tvivl om, at det gode høringssvar fra BL har gjort regeringen opmærksom på urimeligheden, men også Dansk Folkeparti skal have tak." "Men når det så er sagt, så vil jeg også gerne understrege, at vi i BL fortsat vil kæmpe for helt at få afskaffet moms på ejendomsadministration. Det er en helt urimelig forskelsbehandling, at nogle bære denne ekstra byrde i det samlede skattetryk i forhold til andre lejere og ikke mindst i forhold til boligejerne, som trods alt har fået deres del i samfundets velfærdsstigning det seneste årti," slutter Palle Adamsen.