Kommunal forbrødring

Af Regnar M. Nielsen Foto Alex Tran

Det politiske klima på rådhusene i Danmarks to største byer, er tilsyneladende kendetegnet ved enighed, når det gælder det boligsociale område. Det var i hvert fald det indtryk Socialdemokraternes og venstres spidskandidater efterlod, efter at de på forvaltningskonferencen havde duelleret på netop boligsociale holdninger.

Skal det virke bliver det dyrt De to store partiers spidskandidater i København Frank Jensen (soc.) og Pia Allerslev (V) var eksempelvis enige i, at forholdene i de mest udsatte boligområder ville have været betydeligt værre, hvis der ikke allerede var taget en lang række boligsociale initiativer. De var ligeledes enige om, at det slet ikke er nok. Og at den fremtidige indsats fortsat skal indeholde væsentlige fysiske forbedringer af boligområ derne. Den skal være social, forebyggende og konsekvent. På det konkrete plan var begge enige om, at der skal gøres en særlig indsats for skolerne, her under at der gennem fordeling af elever til andre skoledistrikter skal ske en udtynding i antallet af børn med ikke dansk baggrund. De var ligeledes enige i, at den fremtidige indsats skal ske i et tæt samarbejde mellem kommune og bolig organisation, og at indsatserne bliver ressource krævende. "De idrætsfaciliteter, vi har i København, er gamle og nedslidte. Skal vi give de unge et alternativ til at stå på gaden, må de gamle forbedres og nye opføres, hvor der er brug for dem," sagde Pia Allerslev. "Det kommer til at koste man ge penge. Men alle midler må sættes ind, fortsatte hun.

Hvor meget skal rives ned? De to Århusianske kandidater Nicolai Wammen (A) og Gert Bjerregaard (V) kunne fremlægge store planer, der allerede i enighed var vedtaget opbakning til på Arne Jacobsens rådhus i Århus. "Hvor der er vilje, er der vej. I Århus har vi viljen og i enighed fundet vejen," sagde borgmester Nicolai Wammen, og henviste dermed til den omfattende helhedsplan for Gellerup og Toveshøj, der gennem ændringer af den eksisterende boligmasse, nedrivninger og nyopførelser nærmest vil transformere bydelen til ukendelighed. Venstres udfordrer til borgmestertitlen Gert Bjerregaard gav dog udtryk for, at han ville søge at gøre mange ting endnu mere vidtgående. "Man kan brolægge vejen fra Nyborg til Århus med initiativer, der endnu ikke har vendt udviklingen. Det handler om at turde. Men jeg lægger gerne ryggen til tørre tæsk og siger, at den indtil videre planlagte nedrivning af tre blokke ikke forslår. Der skal nedrives otte. Ellers når vi ikke den vedtagne målsætning om, at der i 2030 kun skal være 30 procent almene boliger i området, som det er tilfældet i det øvrige Århus," sagde han. På spørgsmålet om, hvad der skal ske med beboerne tilkende gav han, at der må opføres det nødvendige antal boliger i andre områder af Århus, og at han mente at processen kan ske uden tvang, fordi Gellerup og Toveshøj allerede nu har en årlig tilog fraflytning på 15 procent. Alle fire kandidater var i øvrigt enige i, at deres by ikke skulle have færre almene boliger.

Vil gå til ministeren På trods af den brede opbakning i det århusianske byråd til helhedsplanen var begge kandidater enige i, at den ikke bliver udmøntet til realiteter før, finansieringen er på plads. Landsbyggefonden har udtrykt sin gode vilje men har også sagt, at det med den nuvæ rende ramme ikke er muligt at yde tilskud i den ønskede størrelsesorden til projektet. Heller ikke de to Københavnske kandidater så muligheder for at gennemføre de store planer uden klækkelig støtte fra fonden. "Jeg vil kontakte min partifælle Socialog indenrigsminister Karen Ellemann for at fortælle hende, at der er større behov for at bruge flere af Landsbyg gefondens penge i den eksisterende boligmasse, end der er for at bruge dem til at dække statens bidrag til nybyggeri," sagde Pia Allerslev og fik opbakning af partifællen Gert Bjerregaard, der dog tilføjede, at størrelsen på støtten ikke måtte blive stopklods for at gå i gang.

Karen Ellemann: Landsbyggefonden skal fortsat betale for staten

Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann ønsker et bredt forlig, når Folketinget til næste år skal forhandle en ny aftale om brugen af Landsbyggefondens penge.

Det var en åben og langt hen ad vejen imødekommende socialog Indenrigsminister Karen Ellemann, der besøgte Forvaltningskonferencen. Men selvom hun tydeligvis følte sig godt tilpas i selskabet, gav hun ikke ved dørene. I hvert fald var den pakke, som de fleste af konferencens deltagere ønskede sig, ikke med i hendes taske. "Jeg tør godt spå om, at en del af Landsbyggefondens midler også i fremtiden skal gå til nybyggeri," sagde hun.

Erkender den store udfordring Dermed var regeringens første udspil til de kommende forhandlinger om en ny aftale om brugen af Landsbyggefondens midler afleveret. Den nuværende aftale, der løber frem til og med 2010, indebærer blandt andet, at Landsbyggefonden betaler 25 procent af regeringens andel af finansieringen af det almene nybyggeri. Og bliver ministerens spådom til virkelighed, skal Landsbyggefonden altså også fremover betale en del af statens bidrag. Med hensyn til størrelsen på bidraget fra Landsbyggefonden var der dog ikke nogen klar spådom fra ministeren. Tværtimod gav hun indtryk af at være åben for gode argumenter fra både den almene boligsektor, kommuner og andre interessenter. "Det er vigtigt, at det eksisterende byggeri hele tiden følger med tiden. Det skal vedligeholdes og moderniseres, så boligerne hele tiden er konkurrencedygtige og tidssvarende," sagde Karen Elleman. "De udsatte boligområder er en stadig udfordring, som regeringen hele tiden er opmærksom på. Det er afgørende, at vi holder fast i den positive udvikling, som vores mest udsatte boligområder er inde i. Og jeg er parat til at tage yderligere initiativer, hvis det bliver nødvendigt," fortsatte hun.

Bredt forlig Ministeren slog fast, at hun med hensyn til den kommende aftale om Landbyggefondens midler ville have en bæredygtig løsning. "I sidste ende kommer det an på, hvad et flertal i Folketinget beslutter. Det her er vigtigt. Derfor vil jeg arbejde for et så stort og bredt forlig som muligt. Men jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke er specielt optimistisk," sagde Karen Ellemann. Og hentydede dermed blandt andet til oppositionens beslutning om, ikke at stemme for forårets omfattende lovpakke, som fastsatte rammerne for den almene boligsektor fremtidige styring og finansiering.