Kommuner tjekkes for fifleri ved grundsalg

Af Jørn Nyvang

Sagen om den såkaldte Aars-model har fået Velfærdsministeriet til at gennemgå, om Vesthimmerland er den eneste kommune, der optræder som kreativ grundsælger i forbindelse med alment nybyggeri. Ministeriet vil vide, om andre kommuner er gået efter at lade fortjenesten på jordsalget gå lige op med den grundkapital, de skal indbetale til Landsbyggefonden i forbindelse med byggerierne. Det er problematikken i forbindelse med Himmerlandsparken, som er opført af Aars Boligforening, og som blev beskrevet i forrige nummer af Boligen. Velfærdsminister Karen Jespersen (V) fortalte om undersøgelsen, da hun tirsdag den 17. februar var kaldt i åbent samråd i Folketingets Boligudvalg på initiativ af socialdemokraten Bjarne Laustsen. "Boligafdelingen i ministeriet gennemfører stikprøverundringninger til et større antal kommuner. Her spørger vi blandt andet om, hvor mange år de har ejet de grunde, der er blevet bygget på, og hvilke priser de har betalt og siden solgt for," sagde Karen Jespersen. Efter samrådet oplyste velfærdsministeren, at resultatet ventes at foreligge inden for et par uger.

Kig på korte ejerskaber                                                                Indtil videre tyder meget på, at Aars-modellen er enestående. Afdelingschef Frank Bundgaard, Velfærdsministeriet, er foreløbig ikke løbet på påfaldende eksempler. Ministeriet har taget 400 byggesager fra de senere år frem og udvalgt den tredjedel af dem, hvor kommuner har været ejere af grundene, inden de blev solgt til boligorganisationerne. Interessen går på de sager, hvor kommunerne har ejet grundene i under et år. "Hvis priserne i disse tilfælde ligger tæt på hinanden, er der ikke nødvendigvis noget problematisk ved dem. Hvis der til gengæld har været en stor stigning, og den har lignet syv eller 14 procent, er der muligvis noget at kigge på. Og så langt som vi nu er kommet, kan jeg sige, at vi ikke har set noget, der har set mærkeligt ud," fortalte Frank Bundgaard efter samrådet. De syv og 14 procent gælder den andel, som grundkapitalen i forskellige perioder har udgjort af byggeriernes anskaffelsessummer.

Nogen er blevet snydt                                                                  Under samrådet læste Bjarne Laustsens op af beslutningsreferater fra Vesthimmerlands Kommune, som viste, at den betingede sig, at tilsagnet til Aars Boligforenings byggeri i praksis ikke måtte koste den noget. "Hvis man køber en grund af Sparekassen Himmerland for 11,7 mio. kr. og sælger den videre for 25 mio. kr., kan der kun være to muligheder: Enten er sparekassens aktionærer eller lejerne blevet snydt," sagde Bjarne Laustsen. Han fandt det kritisabelt, at ministeriet ikke havde indskærpet reglerne over for kommunerne, når den tidligere minister på boligområdet helt tilbage i 2003 havde behandlet en tilsvarende problematik fra Fjerritslev. Var det sket, kunne Aars-sagen måske være undgået.

Skytset den anden vej                                                                 
Anita Knakkergaard (DF) mente også, at skytset skulle rettes mod boligforeningen. "Den må også have vidst, hvad en grund burde koste i Aars," sagde hun. Anita Knakkergaard henviste til de kommende forhandlinger om den almene boligsektors fremtid. Sagen tydede efter hendes mening ikke på, at det ville være godt at overlade al for megen frihed til kommuner og boligorganisationer. Det blev bemærket, at et konservativt medlem af boligudvalget udeblev: Knud Kristensen, som tillige er indehaver af det entreprenørfirma, der har fået opgaven med den seneste etape af byggeriet. Han stod uden for mødelokalet lige indtil, samrådet begyndte. Så gik han. Ifølge Bjarne Laustsen var hans begrundelse, at hun skulle til et miljømøde.

Ministeren venter på statsforvaltningen
"Vi har domstole til at vurdere, om love er overholdt. I dette tilfælde er domstolen Statsforvaltningen Nordjylland," sagde velfærdsminister Karen Jespersen ved samrådet som begrundelse for ikke i øjeblikket at gå ind i den konkrete sag fra Aars. Sagen er indbragt for statsforvaltningen af folketingsmedlem Anita Knakkergaard fra Dansk Folkeparti. Statsforvaltningens afgørelse ventes inden for to måneder, oplyste ministeren efter samrådet.