Kontanthjælps-modtagere er særligt udsatte

Af Regnar M. Nielsen

Ser man på de husstande, som i perioden 2002 til 2005 blev sat på gaden på grund af manglende huslejebetaling, så var cirka 30 procent på kontanthjælp. Sammenligner man med gruppen af alle lejere, så er der tale om en voldsom overepræsentation af kontanthjælpsmodtagere. For i gennemsnit er det kun fem procent af alle lejere, som er på kontanthjælp. Det er et af de nye forhold, der afsløres i Socialforskningsinstituttets endelige rapport om årsagerne til udsættelserne af lejere, som ikke kan betale deres husleje. Rapporten hedder "Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig". Af rapporten fremgår det også, at specielt enlige kvinder med børn, som er på kontanthjælp, synes at være voldsomt i farezonen. Knap 45 procent af alle udsatte husstande, som består af en enlig mor med børn, har haft kontanthjælp som indkomst. Også enlige kvinder på kontanthjælp, der ikke har børn, er overrepræsenterede: Over 30 procent af alle enlige kvinder, der sættes ud, er på kontanthjælp. Undersøgelsen viser også, at kontanthjælpsmodtagere, som stammer fra tredjeverdenslande, er overrepræsenteret. Men ikke meget. Og det er værd at bemærke, at gruppens andel i 2005 falder drastisk og ligger betydeligt under kontanthjælpsmodtagere af dansk oprindelses andel.

Andre i farezonen
Dykker man videre ned i rapportens konklusioner, kan man se, at den største gruppe af udsatte er lønmodtagere. Godt 32 procent er lønmodtagere, men da godt 45 procent af alle husstande består af lønmodtagere, er gruppen som sådan lavt repræsenteret i forhold til, hvor mange de er. En gruppe, der synes at være mere i farezonen, er arbejdsløse. Over otte procent af alle udsatte husstande består af arbejdsløse, som ikke har været i beskæftigelse i mere end et halvt år. Det skal sammenlignes med, at under fire procent af alle lejerhusstande består af arbejdsløse. En gruppe, som tidligere har været stærkt overrepræsenteret, er førtidspensionisterne. I 2002 var knapt 15 procent af alle udsatte førtidspensionister. I de efterfølgende år frem til 2005 er tallet imidlertid faldet til under fem procent! Faldet hænger formentlig sammen med, at førtidspensionen netop i 2003 blev reguleret betydeligt op. Et forhold, der synes at bevise, at opreguleringer af de mindste indtægter rent faktisk er et virksomt redskab i kampen mod udsættelser. Endelig viser undersøgelsen, at gæld er en alvorlig faktor for de udsatte.

Udsættelse resulterer i hjemløshed
Rapporten viser med stor tydelighed, at konsekvenserne af udsættelser for en meget stor dels vedkommende er overordentlig alvorlige: Der skabes betydelig gæld. Og der mistes sociale relationer. Eksempelvis har 33 procent af alle udsatte børn måttet skifte skole. Og endelig er konsekvensen for mange udsatte reel hjemløshed. Der foreligger i folkeregisteret ikke nyetablerede boligoplysninger om over 20 procent af de udsatte året efter, at de er udsat af deres bolig. Af de udsatte i 2006 var 24 procent således hjemløse året efter. De fleste levede hos familie eller venner.