Kortere uddannelser – mindre fællesskab

Af Jørn Nyvang

"Der er stor forskel på beboerne i ungdomsboliger i Århus og Vejle. Her er der en klar opsplitning. Man markerer klart, at "det er min bolig" og er ikke super interesseret i fællesskab." Direktør Søren Ahle Hansen, Boligforeningen Østerbo, tegner sådan et billede af, hvorfor han og kollegerne i byen må ændre deres vifte af tilbud over for de unge. Efter hans mening skyldes det i høj grad, at der er kortere uddannelser i Vejle. Beboerne betragter ungdomsboliger som noget meget mere midlertidigt end beboerne i Århus. En del af ungdomsboligerne er slet ikke beboet af uddannelsessøgende, men af utilpassede unge. Østerbo har prøvet med boliger, hvor to deles om et bad og toilet. Erfaringerne har været dårlige.

Små boliger, kort tid
Den gennemsnitlige boperiode i 1-rums ungdomsboliger er ved at komme ned på et halvt år. I 2-rums ungdomsboliger er gennemsnittet to år. Østerbo ønsker derfor at slå 1-rums ungdomsboliger sammen til 2-rums, men løber ofte ind i det problem, at de så overskrider de maksimale 50 kvadratmeter eller må ommærke dem til familieboliger. "Spørgsmålet er, om der er brug for en streng opdeling mellem ungdoms- og familieboliger," siger Søren Ahle Hansen. I nogle tilfælde er det lykkedes at få lov til at slå små ungdomsboliger sammen. Det sker i to afdelinger på Ydunsgade og Horsensvej, hvor de ommærkes til familieboliger. Ændringerne sker i takt med fraflytninger. Og pudsigt nok er de fordoblede boliger attraktive for afdelingernes egne beboere, som ellers har været forhippede på at flytte på grund af de hidtidige snævre rammer. Østerbo har i en anden sammenhæng fået tilladelse af Vejle Kommune til at udleje dele af en ungdomsboligafdeling i Grejsdalen til erhverv.

Bofællesskaber nedlagt
En tilsvarende tilladelse har AAB Vejle fået i en af sine ungdomsbolig-afdelinger Bomuldsspinderierne, som endda er placeret midt i byen og betragtes som et attraktivt sted at bo. Foreløbig vil der dog kun blive tale om en enkelt bolig, der i dagtimerne bruges til undervisning af unge med Aspergers syndrom. Udlejningschef Tommy Mølgaard betragter udlejningsproblemet i Bomuldsspinderierne som atypisk. Afdelingen har fået en fugtskade, og indtil den er væk, er det ikke underligt, at færre unge har lyst til at bo her. Derimod kan AAB genkende Østerbos problemer med at udleje ungdomsboliger, som indebærer meget fællesskab. "I vor afdeling Sandegraven har vi nedlagt seks bofællesskaber, som alle var for tre unge, der skulle dele køkken/ alrum og badeværelse. Det var ikke muligt at få fællesskaberne til at fungere, og nu er de blevet ommærket til 4-rums familieboliger," fortæller Tommy Mølgaard. Også i AAB er der håb om, at det bliver muligt at slå små ungdomsboliger sammen, selv om de skulle blive på over 50 kvadratmeter. "Når unge flytter sammen i dag, er 50 kvadratmeter måske i underkanten. Hvorfor ikke lade dem bo på for eksempel 60 kvadratmeter og blot bede dem om at dokumentere, at de er studerende?" spørger Tommy Mølgaard. Det er ikke færre, men andre ungdomsboliger, Vejle har brug for. Trods udsigten til centraliseringer inden for uddannelserne, viser en undersøgelse, at behovet for ungdomsboliger i byen vil stige svagt i de kommende år. Også på kortere sigt ser behovet ud til at være stigende. Det kan være resultat af en aktuel kampagne, hvor AAB vil gøre ungdommen opmærksom på almene boliger som en mulighed. Her har boligforeningen spillet ud med provokerende slogans. Blandt andet har den fået sat 1.500 sadelbetræk på cykler uden for byens uddannelsessteder med tekster som for eksempel "En god røv kræver en god bolig". Halvanden måned efter kampagnens start er antallet af aktivt boligsøgende på boligorganisationernes fælles portal øget med 17 procent.