Lange ventetider hos fogeden skaber gældsspiral

Af Regnar M. Nielsen

Flere og flere lejere har svært ved at betale deres husleje. Nogle lejere kan ikke betale, mens andre ikke vil. Fælles for dem er, at deres sager havner i fogedretten, når huslejen efter gentagne rykkerbreve stadig ikke bliver betalt. Fogedretternes tid for at ekspedere udkørende fogedsager ligger typisk på mellem to til tre måneder. Men hos landets største boligadministration KAB og hos boligselskabet FSBbolig har man igennem længere tid konstateret, at fogedretterne simpelthen er for lang tid om at ekspedere sagerne med det resultat, at der snildt går fem til syv måneder, før sagerne får en ende.

Naboerne hænger på regningen
I mellemtiden vokser gælden for den pågældende lejer, der er på vej til at blive sat ud af sin bolig, fra cirka 15.000 kroner for tre måneders husleje til 35.000 kroner for syv måneders leje, hvis vi antager en månedlig husleje på 5.000 kroner. Dertil skal lægges sagsomkostninger. I værste tilfælde betyder det, at boligselskaberne står tilbage med den økonomiske byrde, når lejeren ikke er i stand til at komme ud af sin gæld. Og det får advarselssignalerne hos boligselskaberne til at blinke. Ikke mindst fordi de seneste tal fra Domstolsstyrelsen afslører, at der er sket en stigning på fem procent i udsættelsessager. Fortsætter den tendens, indikerer det endnu flere udsættelser, og det kan skabe endnu større gældsbyrder. Men lamperne blinker også, fordi de andre lejere i boligselskabet hænger på regningen i form af en huslejestigning. "Vi får det problem, at den pågældende beboers gæld vokser. Tilmed bliver det sværere at hjælpe vedkommende med at løse problemet, og så ender det med et tab, som både er større for den, der får tabet, men også for naboerne, som i en lang række situationer ender med at betale denne gæld. For alle parter er det noget skidt, at fogedretterne er lang tid om at tage sig af de her sager," påpeger direktør Jesper Nygård, KAB.

Skyldes domstolsreformen
Ifølge Jesper Nygård var systemet velfungerende før domstolsreformen. Sagsbehandlingen var kommet ned i tid, men efter reformen begyndte problemerne med de lange tider. Hos Fogedretten i Hillerød nikker fogedretschef Trine Nørhede genkendende til det billede. "Vi har lige som mange af de andre embeder i landet lidt under sammenlægningen, der er sket i forbindelse med domstolsreformen. Og det har medført en ophobning af igangværende sager, så det har været svært at følge med. Men det er også en kombination af, at vi får flere sager, hvor folk skal sættes ud. Vi er ikke stolte af, at vi ikke kan ekspedere sagerne i et hurtigere tempo. Vi vil hellere end gerne kunne følge med, men det kniber med ressourcerne," bekender hun. Ifølge Trine Nørhede er problemstillingen med manglende ressourcer et varmt emne blandt kollegaer landet over. Snakken går på, at de ikke kan få det til at hænge sammen og føler sig forbigået af politikerne. Dommer Bodil Toftemann, Københavns Fogedret, kan også bekræfte, at de øgede sagsbehandlingstider skyldes, at der er kommet en større tilgang af sager om effektive udsættelser. Men at ressourcerne ikke har fulgt med i samme omfang.

En skandale
Retsordfører Peter Skaarup (DF) kalder det for uheldigt at sagerne om effektive udsættelser i gennemsnit tager et halvt år. Især fordi der er menneskelige omkostninger forbundet, hvor beboerne befinder sig i et dødvande og ikke får en afklaring på deres situation. "Det haster med at få en løsning, for der er ikke noget der tyder på, at antallet af fogedsager bliver mindre. Tværtimod. Vi er nødt til at handle for at nedbringe tiderne. Det er ikke acceptabelt, at beboerne skal vente i så lang tid, og naboerne skal hænge på regningen. En af udfordringerne er, at der er for få kontormedarbejdere hos domstolene, og det gør, at dommerne må sidde at lave kontorarbejde," siger han og fortæller, at han har tænkt sig at henvende sig til justitsministeren for at få vide, hvornår der kommer en afklaring. Boligordfører Sophie Hæstorp Andersen (S) fortæller, at de to gange har indkaldt justitsminister Brian Mikkelsen i samråd om problematikken. På det seneste møde i december, lovede justitsministeren, at han den 1. april 2009 ville komme med en afklaring på, hvad han har tænkt sig at gøre ved den sagspukkel, der er i domstolsstyrelsen og de konsekvenser, den medfører. "Det er en skandale, at beboerne ender med at få en endnu større gæld, inden der sker noget. Vi taler om udsatte mennesker, som kommer ud med et dårligere udgangspunkt. Ydermere får boligafdelingerne sværere ved efterfølgende at løfte opgaven og sikre, at der ikke kommer huslejestigninger," siger hun. Boligen forsøgte forgæves at få en kommentar fra justitsminister Brian Mikkelsen.