Matadorerne i Aars

Af Michael Thorberg og Jørn Nyvang

Måske titelmelodien fra tv-serien Matador vil være en passende underlægningsmusik for læsningen af denne artikel. Historien udspiller sig nemlig i et mindre og driftigt samfund, hvor byens beslutningstagere er både tæt på borgerne og på hinanden. Som i tv-seriens Korsbæk fokuserer man i Aars ikke så meget på problemer som på, hvad der kan lade sig gøre og ikke mindst … hvad der er godt for Aars. "Det samarbejdende lokalsamfund" i Aars blev eksempelvis smukt illustreret, da "Årets Per 2007" blev overrakt i juni sidste år. Prisen (opkaldt efter den Aars-fødte skuespiller Per Pallesen) er indstiftet af Sparekassen Himmerland, og den gives til "en lands- eller branchekendt person, som på en ekstraordinær og sober måde vedkender sig sit tilhørsforhold til Aars," som det blev udtrykt af Knud Kristensen ved prisoverrækkelsen. Knud Kristensen er konservativ, tidligere borgmester i Aars, nuværende medlem af økonomiudvalget i den ny Vesthimmerlands Kommune, lokal entreprenør og murermester, medlem af Folketinget - herunder Folketingets Boligudvalg, samt formand for Dansk Byggeri i Nordjylland. Den anden taler ved prisoverrækkelsen var sparekassens direktør, Svend Jørgensen, og modtageren af "Årets Per" viste sig at være Niels Krogh Madsen, der i sandhed også har været en aktiv mand for Aars. Han har drevet egen arkitektvirksomhed i byen og er blandt meget andet idemand til Aars Golfklub og Messecenter Aars, og Aars Avis skriver i forbindelse med prisoverrækkelsen, at Niels Krogh Madsen har haft sæde i så forskellige bestyrelser som Messecenter Aars, Aars Turistforening, Nordjyllands Udviklingsfond, Sparekassen Himmerland og Aars Boligforening. Sidstnævnte er Niels Krogh Madsen også formand for. Så langt, så godt. Hvis det ikke lige havde været for Nordjyske Stiftstidende. De tre parter ved prisoverrækkelsen - sparekassen, kommunen og boligforeningen - blev nemlig gjort til genstand for en stor bevågenhed i avisen, da den på forsiden den 26. november 2008 som tophistorie skrev "Byggeri på kant med loven". Det blev startskuddet til en serie kritiske avisartikler om et stort alment boligbyggeri i Aars - og ikke mindst om, hvordan man i kommunen fandt en kreativ løsning på, hvordan et alment byggeri kan være "selvfinansierende". Boligen gennemgår her sagen.

Hvad der er godt for Aars …
Den tager sin begyndelse i 1999. Byen mister en af de store virksomheder, da Danish Crown lukker et stort slagteri, som er placeret på en grund nogle hundrede meter fra hovedstrøget i Aars. I et par år ligger grunden hen, mens kommunen og Aars Boligforening begynder at snakke sammen om, at placeringen tæt på byens midte vil være meget velegnet til alment byggeri. Dialogen kommer også til at omfatte Sparekassen Himmerland, som er en bund solid virksomhed med afdelinger ikke kun i Himmerland men også i Aalborg og Århus. Hovedsædet ligger i Aars. Kommunen og sparekassen finder snart ud af, at man har en klar fælles interesse i at lave en aftale, som i sidste ende kan føre til ordentlige boliger på en attraktiv placering i Aars by. Derfor indgår Sparekassen Himmerland og det daværende Aars Kommune (efter kommunalreformen blev kommunen en del af Vesthimmerlands Kommune) en skriftlig aftale. Aftalens indhold er, at sparekassen skal købe grunden, rydde den for bygninger og rense den for derefter at sælge den videre til kommunen i takt med, at der skal bygges boliger etapevis. Aftalen har nærmest karakter af et lån, og den sikrer sparekassen en fornuftig forrentning af investeringen. Og direktør i sparekassen, Svend Jørgensen er i dag stadig overbevist om, at han dermed indgik en aftale, som både var til gavn for sparekassen og for byen. Det er to sider af samme sag i øvrigt: "Hvad der er godt for Aars, er godt for os i sparekassen," som han udtrykker det med tanke på den beskæftigelse, som projektet kan give og de nye potentielle sparekassekunder, som over 100 almene boliger vil kunne trække til.

Lejerne står i kø
Derefter går projekt Himmerlandsparken i gang. Arkitektfirmaet Niels Krogh Madsen A/S er det, der tegner projektet. Og trods firmanavnet bærer formanden i Aars Boligforening ikke to kasketter i sagen, idet han fratræder både direktion og bestyrelse i arkitektfirmaet i 2001, og han overtager først formandsposten i boligforeningen i 2002. Lejerne står nærmest i kø for at leje sig ind, så derfor begynder kommunen at gøre brug af aftalen med sparekassen, og man køber i december 2003 den første del af den gamle slagterigrund af sparekassen for 2,8 mio. kroner. Samme dag sælger kommunen grunden videre til Aars Boligforening for det dobbelte. Et kig i tingbogen viser, at samme procedure er fulgt i de efterfølgende tre handler i 2005, 2006 og 2008. Kommunen køber og videresælger umiddelbart efter til boligforeningen til dobbelt pris - eller endda lidt mere. Det er denne konstruktion, som vækker undren hos journalisterne på Nordjyske Stiftstidende, og som giver anledning til avisoverskrifter om ulovligheder i Aars. En del kritiske spørgsmål hober sig op. Hvorfor har sparekassen solgt så billigt, hvis den kunne få det dobbelte for grundene? Eller omvendt: Hvorfor har boligforeningen købt så dyrt, når den kunne have fået grundene til det halve? Må en kommune på den måde lave "selvfinansiering" af grundkapitalen? Kommer lejerne i det hele taget ikke til at betale en overpris, for at resten af kommunens borgere kan slippe for at bidrage til grundkapitalen? Er det i det hele taget lovligt?

Misundelse eller hvad?
Sammenfattende for alle i boligforening, kommune og sparekasse, man taler med, er, at man nærmest slet ikke forstår, at nogen kan være bekendt at spørge sådan. Alle parter har jo positivt gavn af arrangementet, lyder det som med en mund i Aars. Er nogen misundelige eller hvad? Omtalen i Nordjyske Stiftstidende gav desuden anledning til et spørgsmål til velfærdsminister Karen Jespersen. Dansk Folkepartis Anita Knakkergaard ville vide, om Aars-modellen var lovlig, og om andre kommuner klarer finansieringen af grundkapitalen på samme vis? Svaret er ret enkelt. Spørgsmålet om Aars-modellens lovlighed afgøres af ét eneste forhold: Har Aars Boligforening købt grundene af kommunen til markedspris? Og det har ingen - heller ikke Nordjyske Stiftstidende - endnu kunnet modbevise. Og sandt er det da også, at kommunen igennem perioden har været begunstiget af opadgående konjunkturer og stigende ejendomspriser. Ligesom kommunen med grundene også har givet boligforeningen en garanti om at bære omkostningerne, hvis der på den gamle slagterigrund skulle dukke ubehagelige overraskelser op i form af forurening eller dårlige jordbundsforhold. Heller ikke Velfærdsministeriet har kunnet sige, at noget ulovligt har passeret i Aars, og i Karen Jespersens svar til Anita Knakkergaard slår hun fast, at hvis andre kommuner gjorde noget i strid med gældende lovgivning, så havde hun nok hørt om det. Ministeren er dog ikke mere sikker i sit svar, end at hun til slut i svaret skriver, at hun har bedt Statsforvaltningen Nordjylland om at vurdere, om den vil undersøge sagen i Aars nærmere.

Fodfejl i kommunen
Det eneste, de ærgrer sig over i Aars, er, at kommunen under den seneste behandling af sagen har lavet en fodfejl af de lidt større. Efter kommunesammenlægningen er der jo en ny personsammensætning i kommunalbestyrelsen i den ny Vesthimmerlands Kommune, så da sagen om 4. etape af Himmerlandsparken skulle igennem byrådet i foråret, så var meget få byrådsmedlemmer vidende om, hvad det egentlig var, der foregik. Kun medlemmerne fra den gamle Aars Kommune kendte konstruktionen, og derfor var andre byrådsmedlemmer ikke opmærksomme på substansen i sagen. Da sagen kom igennem kommunens økonomiudvalg, gik Knud Kristensen i øvrigt pænt uden for døren under behandlingen, idet han havde haft entreprisen på murerarbejdet på 3. etape af byggeriet og også ville få det på 4. etape, da der var tale om såkaldt "fortsættelsesbyggeri" - det vil sige, at der ikke skulle noget nyt udbud forud for 4. etape. Men efter omtalen af den manglende byrådsbehandling i Nordjyske Stiftstidende, fik borgmester Jens Lauritzen travlt med at rette op på fejlen, og sagen kom på byrådsmødet til godkendelse torsdag lige før jul - ni måneder efter, at den fjerde grundhandel havde fundet sted efter den særlige Aars-model.

Kan Aars-modellen kopieres?
Hvis temaet fra Matador stadig spiller i baggrunden, er tiden nu inde til at stille spørgsmålet: Og hvad kan vi så lære af den historie? Aars-modellen har nogle indlysende fordele. Ingen - i hvert fald ikke i Aars - føler sig forbigået eller snydt (måske med undtagelse af eventuelle private bygherrer, som gerne ville have bygget på den attraktive grund). På nydansk er der tale om en ægte win-win-situation. Sparekassen har det helt fint med, at kommunen kunne gøre sig en god handel ved inden for nogle timer at sælge videre til dobbelt pris. I boligorganisationen er man også lykkelig, og føler sig ikke det mindste taget ved næsen. Der kendte man jo konstruktionen og præmisserne, som i sidste ende første til bygning af nye attraktive boliger. Og lejerne har stået i kø for at komme til at betale en husleje, som efter lokale forhold er lidt i overkanten, men så får man også en ny lejlighed og udsigt over … ikke Korsbæk … men Aars. En ny central bydel er opstået med over 100 almene boliger, en stor Kvickly og så naturligvis Sparekassen Himmerlands ny hovedsæde. På den måde sluttes ringen på smukkeste vis. Men Aars-modellen har også en lige så indlysende forudsætning. Den kan kun lade sig gøre i et mindre og overskueligt samfund, hvor de lokale matadorer kender hinanden. Godt. Alle kender hinanden fra det lokale forenings- og forretningsliv. Får en mand en god ide, så tager han telefonen og ringer til dem, der skal hjælpe med til at realisere den. Til byens bedste, naturligvis. Så klarer man formaliteter og papirarbejde efterfølgende. Forretningsfører i Aars Boligforening, Jens S. Damgaard: "Det personlige kendskab betyder rigtig meget. Vi har et netværk her i Aars og uden at prale, så vil jeg sige, at det har vi i boligorganisationen forstået at spille med i på en måde, så vi er en ligeværdig partner i forhold til erhvervslivet. Det har ikke alle boligforeninger rundt om i landet forstået at gøre." Knud Kristensen mener ligefrem, at modellen fra Aars bør kopieres andre steder - til gavn for den almene sektor: "Det hele har kunnet lade sig gøre, fordi du har et samarbejde i Aars. Du har en positiv synsvinkel på det, der skal ske. Du har en professionel boligforening, som kan udvikle de boligtyper, der er behov for. Og så har du et samspil imellem kommune og sparekasse. Det drive, der ligger i det, findes ikke mange andre steder, men det kunne jeg godt ønske mig. Boligforeningerne skal være dygtigere, og kommunerne skal spille en langt mere aktiv rolle. De skal holde op med bare at sidde og godkende regnskaber."