Midlertidig formand
FællesBo i Herning har konstitueret Jan Becher som formand.
Han indtrådte i slutningen af februar på posten, da Leo Malling
ønskede at trække sig tilbage under henvisning til personlige
grunde. "Bestyrelsen har taget Leo Mallings beslutning til
efterretning og takker samtidig for hans store indsats igennem de
forløbne 4 år," udtaler Jan Becher på vegne af bestyrelsen. "Leo
Malling påtog sig hvervet som formand for FællesBo i 2005, netop på
det tidspunkt, hvor vi kæmpede med et blakket omdømme på baggrund
af en revisionsrapport foranlediget af Herning Kommune, og med sin
altid rolige og saglige tilgang til tingene har Leo Malling en stor
del af æren for, at FællesBo i dag er kommet helskindet ud på den
anden side." I løbet af foråret eller forsommeren vil der blive
valgt ny formand for FællesBo, der administrerer 5.500 lejemål i
det uldjyske område.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. april 2009 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |