Mjølnerparken mister snart ghetto-titel
En af Danmarks mest kendte ghettoer, Mjølnerparken, kan snart
ryste ghetto-prædikatet af sig.
Af Samina Usman
Men hvad er en ghetto egentlig? Ifølge Velfærdsministeriet er
det steder, hvor ledigheden er over 50 procent. Og netop ledigheden
i Mjølnerparken er begyndt at dale. De nyeste tal fra kommunens
integrationsbarometer viser, at antallet af voksne på
overførselsindkomst nu er nede på 50,9 procent mod 55,1 procent
seks måneder før. En enkelt procent skiller altså Mjølnerparken fra
at være en ikke-ghetto. Det skriver lokalavisen for Nørrebro og
Nord-Vest. Og det er tal, som glæder beskæftigelses- og
integrationsborgmester Jakob Hougaard. "Da jeg trådte til som
borgmester, gik udviklingen bare den forkerte vej i København, så
det glæder mig, at vi nu som den første kommune i landet faktisk
har fået afviklet deciderede ghetto-områder. Det er dejligt at se,
at integrationsplanen virker så godt på Nørrebro," siger Jakob
Hougaard, der fremhæver tiltag som job-patruljen, helbredsteam og
mere jobtræning, der har skaffet flere fra de belastede områder i
arbejde. "Der er måske dårlige tider på vej, så det er vigtigt, at
vi fastholder og sætter turbo på indsatsen. Et af de nye
initiativer er, at vi sætter en jobbus ind i Aldersrogade og
Mjølnerparken, som skal køre de ledige direkte ud til de store
virksomheder på Københavns vestegn."
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. januar 2009 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |