Nu skal lejerne også betale moms på ejendomsadministration

Af Michael Thorberg

Da regeringen fremlagde sit skatteudspil kaldet "Forårspakke 2.0 - vækst, klima, lavere skat" på et pressemøde den sidste tirsdag i februar, var der megen fokus på, hvor meget pakken ville belaste boligejerne især på grund af en reduktion af værdien af rentefradraget. Men landets boligejere havde intet at frygte, beroligede statsminister Anders Fogh Rasmussen. Ejerne skulle nok blive kompenseret, lovede statsministeren. På pressemødet sagde Fogh således: "Skulle enkelte komme til at miste mere på beskæring af rentefradraget, end de vinder ved de øvrige elementer i reformen, så kompenserer vi dem krone for krone." I løbet af nogle dage var alle andre partier end Dansk Folkeparti ekspederet ud af forhandlingerne om forårspakken, og snart stod regeringen og det faste støtteparti med et forlig, som kunne præsenteres søndag den 1. marts. Fortsat med stor mediefokus på, om boligejerne kunne føle sig snydt på trods af statsministerens krone for krone-garanti. Og mens pressen befattede sig meget med regeringens eventuelle løftebrud i forhold til boligejerne, var der færre, der interesserede sig for lejerne. Forårspakken indeholdt ellers en meget kontant hilsen til landets lejere i form af moms på ejendomsadministration, og her var ikke tale om et område, hvor regeringen talte om krone for kronekompensation.

Tallene passer ikke Baggrunden er følgende: Ejendomsadministration har hidtil været fritaget for både moms og lønsumsafgift, når boligorganisationen har administreret egne afdelinger, mens administration af andres afdelinger har været pålagt lønsumsafgift. Fremover skal der pålægges moms på både administration af egne og af andres afdelinger, og samtidig vil lønsumsafgiften på administration af andres afdelinger falde bort. Samlet set en klækkelig ekstra regning til den almene sektor. Regeringens eget skøn er, at den ny moms på ejendomsadministration vil give merindtægter på omkring 180 millioner kroner - samlet set. Det vil sige indtægter, der stammer fra almene boliger, privat udlejning og fra ejer- og andelsforeninger. Men det tal kan man slet ikke få til at passe på økonomien i de almene boligorganisationer. Da forslaget fra regeringen blev kendt, lavede man i Boligselskabernes Landsforening en beregning, som viste, at statens netto-indtægt på den nye moms snarere blev tre gange så stor. Alene i den almene sektor skønnedes det at komme til at koste mellem 300 og 350 millioner kroner årligt - og næsten det dobbelte, hvis man ser på hele boligsektoren under ét. I den almene sektor ville det betyde en merudgift pr. lejemål på omkring 600 kroner årligt pr. lejemål.

Ministeriets pressemeddelelse Men BL's tal blev siden på det eftertrykkeligste bestridt i en pressemeddelelse på Velfærdsministeriets hjemmeside under overskriften: "Velfærdsminister: Forkerte oplysninger fra Boligselskabernes Landsforening". I pressemeddelelsen hed det blandt andet: "Forslaget i Forårspakke 2.0 medfører højere husleje, men Boligselskabernes Landsforening overser helt, at man ikke bare kan lægge 25 pct. oven i de nuværende administrationsudgifter. Med momspligten følger også en ret til at modregne moms på indkøb. Og man slipper for at betale lønsumsafgift af de ydelser, der bliver omfattet af momspligt. Det er derfor alt for simpelt at regne med en stigning på 25 pct." Og på baggrund af denne indholdsmæssige argumentation sagde velfærdsminister Karen Jespersen i samme pressemeddelelse: "Boligselskabernes Landsforenings kritik af regeringens udspil til Forårspakke 2.0 bygger på fejlagtige beregninger. Det er desværre udtryk for forkerte oplysninger og risikerer at skabe splid mellem ejere og lejere." Ministeriets og ministerens pressemeddelelse skabte forundring hos Boligselskabernes Landsforening, for i skønnet på de 300-350 millioner i merudgift for de almene lejer havde man jo modregnet både den indgående moms samt den sparede lønsumsafgift!

Goddag-mand-økseskaft Efterfølgende har Boligen bedt henholdsvis Boligkontoret Danmark og Lejerbo om at lave en konsekvensberegning på de ny regler. Førstenævnte har gjort det med udgangspunkt i 2008-tal, mens Lejerbo har gjort det med udgangspunkt i budgettet for 2009. Men resultatet er tæt på at være det samme for begge boligorganisationer: I gennemsnit vil de ny momsregler betyde en årlig ekstraudgift pr. lejemål på 595 kroner hos Boligkontoret Danmark, mens det hos Lejerbo ender med en årlig merudgift pr. lejemål på 510 kroner. Boligen har forelagt beregningerne for velfærdsminister Karen Jespersen, som i et mailsvar siger følgende: "Jeg har ingen grund til at betvivle beregningerne for de to boligorganisationer, men jeg er nødt til at gøre opmærksom på, at der er næsten 800 andre boligorganisationer her i landet. Det ser ud til, at administrationsudgifterne for de to boligorganisationer ligger højere end gennemsnittet. Det gælder særligt i forhold til den private udlejningssektor, som jo også indgår i de samlede regnestykker." Svaret huer ikke BL's direktør Gert Nielsen. "Svaret fra Karen Jespersen er tæt på at være det rene goddag-mand-økseskaft svar. Ministeren har ikke belæg for at postulere, at disse udgifter er urealistisk høje, og ministeriet kan jo selv gå ind at regne efter på baggrund af regnskabsoplysningerne for de almene boligorganisationer. Velfærdsministerens svar viser, at hun ikke vil forholde sig til den kendsgerning, at regeringen forsøger at skjule de reelle udgiftskonsekvenser," siger Gert Nielsen.