Pas på Folkeskolen

Boganmeldelse

Af Regnar M. Nielsen

Så enkelt som ovenstående er de konklusioner, man står tilbage med, når man har læst Lars Olsens bog "Den sociale smeltedigel". Bogen er et kærligt portræt af Folkeskolen og dens udvikling, siden den i begyndelsen af det 20. århundrede med knofedt fra især markante politikere fra Venstre og Socialdemokraterne blev til den folkeskole, der i de efterfølgende 100 år blev stedet, hvor børn fra alle sociale lag har levet, leget og lært sammen. Undervejs i bogen fortæller godt ti forskellige danskere om deres skoleoplevelser begyndende med 92-årige Ruth Toft, der i 1922 begyndte i Matthæusgade Skole på Vesterbro og i 1982 sluttede sin skolegerning som lærer på Ålholm Skole i Valby. Og sluttende med Katja Pill, som i 1985 startede på Maglegårdsskolen i Gentofte, der ligger i et kvarter, hvor slutsedlen på villaerne ofte runder 10.000.000 kroner. Lars Olsen skildrer i bogen gennem beretningerne fra de mange deltagende personer, hvor vigtig folkeskolen er for velfærdssamfundet og dets sociale mobilitet. Og ikke mindst skildres det, hvor vigtig en god og bred folkeskole er for lokalsamfundet … Det boligområde, hvor man bor.

Om forfatteren

Lars Olsen er journalist, kommentator og foredragsholder. Han har tidligere skrevet bøgerne "Den nye ulighed" (2007) og "Det delte Danmark" (2005). Han er født i 1955, uddannet cand. phil. i samfundsfag. De sidste 25 år har han arbejdet som journalist på blandt andet Politiken og Ugebrevet A4.

Blandede børn lærer bedst

I bogen refererer Lars Olsen til en række undersøgelser foretaget af analyseinstituttet COWI. Det er undersøgelser, som i løbet af det kommende år skal blive til et nyt socialt Danmarkskort, hvor Cowi vil kortlægge de sociale forhold i forskellige geografiske enheder. Ifølge Lars Olsen dokumenterer undersøgelsen, at unge med svag hjemmebaggrund klarer sig langt bedre, hvis de går i skole i socialt blandede kvarterer, end hvis de klumpes sammen med mange andre som dem selv. På Østerbro har eksempelvis 72 procent med svag hjemmebaggrund en ungdomsuddannelse eller er i gang med at tage en, når de er 23. Derimod er det kun lidt over 10 procent på Nørrebro, i sydvest og i Brønshøj. Svag hjemmebaggrund defineres ved, at to af følgende tre forudsætninger er opfyldt:

• Ingen af forældrene har en kompetencegivende uddannelse. Det vil sige hverken en faglig eller videregående uddannelse.

• At mindst en af forældrene lever af kontanthjælp eller førtidspension.

• At barnet ikke bor hos både far og mor.