Pas på Folkeskolen
"Hvis ikke der er en stærk folkeskole i boligområderne, der
kan trække såvel børnene fra ressourcestærke hjem og dem fra
ressourcesvage hjem, så vil hele kvarterer og bydele synke socialt
sammen. De stærke vil flytte med deres børn til de "pænere"
boligområder. De svage bliver ladt tilbage i "suppedasen".
Samfundet vil som helhed også lide under det. Virksomhederne
efterlyser nemlig medarbejdere med en social varieret baggrund.
Mennesker der socialt kan begå sig i en bred sammenhæng."
Boganmeldelse
Af Regnar M. Nielsen
Så enkelt som ovenstående er de konklusioner, man står tilbage
med, når man har læst Lars Olsens bog "Den sociale smeltedigel".
Bogen er et kærligt portræt af Folkeskolen og dens udvikling, siden
den i begyndelsen af det 20. århundrede med knofedt fra især
markante politikere fra Venstre og Socialdemokraterne blev til den
folkeskole, der i de efterfølgende 100 år blev stedet, hvor børn
fra alle sociale lag har levet, leget og lært sammen. Undervejs i
bogen fortæller godt ti forskellige danskere om deres
skoleoplevelser begyndende med 92-årige Ruth Toft, der i 1922
begyndte i Matthæusgade Skole på Vesterbro og i 1982 sluttede sin
skolegerning som lærer på Ålholm Skole i Valby. Og sluttende med
Katja Pill, som i 1985 startede på Maglegårdsskolen i Gentofte, der
ligger i et kvarter, hvor slutsedlen på villaerne ofte runder
10.000.000 kroner. Lars Olsen skildrer i bogen gennem beretningerne
fra de mange deltagende personer, hvor vigtig folkeskolen er for
velfærdssamfundet og dets sociale mobilitet. Og ikke mindst
skildres det, hvor vigtig en god og bred folkeskole er for
lokalsamfundet … Det boligområde, hvor man bor.
Om forfatteren
Lars Olsen er journalist, kommentator og foredragsholder. Han
har tidligere skrevet bøgerne "Den nye ulighed" (2007) og "Det
delte Danmark" (2005). Han er født i 1955, uddannet cand. phil. i
samfundsfag. De sidste 25 år har han arbejdet som journalist på
blandt andet Politiken og Ugebrevet A4.
Blandede børn lærer bedst
I bogen refererer Lars Olsen til en række undersøgelser
foretaget af analyseinstituttet COWI. Det er undersøgelser, som i
løbet af det kommende år skal blive til et nyt socialt
Danmarkskort, hvor Cowi vil kortlægge de sociale forhold i
forskellige geografiske enheder. Ifølge Lars Olsen dokumenterer
undersøgelsen, at unge med svag hjemmebaggrund klarer sig langt
bedre, hvis de går i skole i socialt blandede kvarterer, end hvis
de klumpes sammen med mange andre som dem selv. På Østerbro har
eksempelvis 72 procent med svag hjemmebaggrund en ungdomsuddannelse
eller er i gang med at tage en, når de er 23. Derimod er det kun
lidt over 10 procent på Nørrebro, i sydvest og i Brønshøj. Svag
hjemmebaggrund defineres ved, at to af følgende tre forudsætninger
er opfyldt:
• Ingen af forældrene har en kompetencegivende uddannelse. Det
vil sige hverken en faglig eller videregående uddannelse.
• At mindst en af forældrene lever af kontanthjælp eller
førtidspension.
• At barnet ikke bor hos både far og mor.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. marts 2009 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |