Problemer for beboere med nødkald
Beboere med dårligt helbred - typisk ældre - kan af den
kommunale hjemmepleje udstyres med et nødkald, så beboeren kan
tilkalde hjælp ved faldulykker eller andre nødsituationer. Således
også i Københavns Kommune.
Af Michael Thorberg
Nødkaldet er tilsluttet telefonnettet, men i hovedstaden virker
nødkaldet kun, hvis det er tilsluttet hos en beboer, som har
telefoni via TDC. Det har boligorganisationen FSBbolig ifølge "FSB
information" nu klaget til Københavns Kommune over. Konsekvensen er
nemlig, at beboere i 37 afdelinger i FSBbolig ikke uden en stor
ekstraudgift kan benytte det kommunale nødkald, fordi man i disse
afdelinger får telefoni (samt tv og internet) leveret fra Bolignet.
Skal beboerne i disse afdelinger gøre brug af et kommunalt
nødkaldeanlæg, kræver det, at de selv betaler et ekstra
telefonabonnement hos TDC.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. juni 2009 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |