Røgfrie boliger om få år

Af Samina Usman Foto: Peter Sørensen

Danskerne har i de seneste år ændret markant holdning til rygning i det offentlige rum og på arbejdspladser. De fleste boligorganisationer er også fulgt med, når det gælder forbud mod rygning i fælleslokaler, vaskerier og så videre. I Sverige er en boligorganisation endda gået et skridt videre. Her er man i fuld gang med at opføre røgfri boliger, der er klar til indflytning i 2009. Jesper Nygård, administrerende direktør i KAB, er en af de første, der har puslet med tanken om røgfrie boliger i Danmark og lægger ikke skjul på, at KAB gerne vil være foregangsmænd på området. "Jeg gætter på, at der inden for tre til fem år er nogen, der laver de første forsøg med røgfrie boliger. I KAB er vi opmærksomme på udviklingen og får også henvendelser fra interesserede lejere. For fem år siden var det helt utænkeligt at forbyde rygning på arbejdspladser og restauranter. I dag er det helt utænkeligt at tillade folk at ryge selvsamme steder. Det er gået vanvittigt stærkt med et paradigmeskifte. Og derfor tror jeg også, at der vil være stigende interesse for folks velvære i boligen," bemærker han.

Vil kigge på henvendelser
Ifølge velfærdsminister Karen Jespersen er det lidt uafklaret, hvordan man rent juridisk kan gennemføre et ikkeryger projekt. Hvis det er et grundvilkår fra start, er det formentlig i overensstemmelse med lejeloven at forbyde rygning. Men hun mener næppe, at projektet er muligt at gennemføre i eksisterende byggeri. Foreligger der en konkret henvendelse fra et boligselskab, er hun parat til at se på lovgrundlaget. "På den baggrund har vi i KAB sagt, at vi ikke gør noget i eksisterende byggeri. Men hvis der er nogen, der vil eksperimentere i et nybyggeri, vil vi gerne spille med den bold," siger Jesper Nygård. Et af de helt store spørgsmål, der presser sig på, handler om sanktionsmulighederne. Til det svarer Jesper Nygård: "Sanktionsmulighederne skulle være præcis de samme, som hvis lejeren boede et sted og havde hund, hvor det var forbudt. Konsekvensen skulle i sidste ende være, at lejeren mistede sin bolig, hvis vedkommende ikke holdt op med at holde hund eller at ryge." Men hvordan finder man ud af, om beboerne ryger i deres boliger? En hund kan man jo altid se eller høre …? "Ja, men der er masser af eksempler på, at nogle beboere har haft hund i flere år, før det er blevet opdaget. Hvis man flytter ind i en bolig, hvor det er en klar betingelse, at man ikke ryger, så må man gå ud fra, at lejerne overholder det. Ryger man uden at blive opdaget, kan man ikke sanktionere. Men ryger en person, og naboen opdager det, må naboen klage. Og så må man tage den derfra. Først og fremmest handler det om at give folk et større velvære."

Tre koncepter
Jesper Nygård forestiller sig minimum tre koncepter for røgfrie boliger. Scenarie 1: Man bygger et hus, som udelukkende er for ikke-rygere. Scenarie 2: Man bygger et hus, hvor et bestemt antal boliger er bedre beskyttet mod røg end resten. For eksempel kunne man forestille sig, at opgangene et, tre og fem var for rygere. Syv og ni for ikke-rygere og elleve og tretten for rygere igen. De to opgange i midten, som er til ikke-rygerne, skal have en afgrænsning til næste blok, som er meget mere sikker for gennemtrængning af røg. Scenarie 3: Man bygger et hus, hvor man ikke regulerer, om man må være ryger eller ikke-ryger. Men hvor hver eneste lejlighed er tættere end normalt, og har et bedre luftskifte end normalt, så man ikke får røggener fra sin nabo. Almene boliger er ikke ligefrem det, der bliver bygget mest af for tiden - det skyldes maksimumbeløbet. Og vil man eksperimentere med et nybyggeri, hvor der ikke siver røg ind til naboen, kræver det en yderligere investering. "Vi er ikke interesserede i at kaste os ud i et projekt, før det er økonomisk realiserbart. Umiddelbart er den nemmeste løsning at bygge et hus, hvor man bygger, som man plejer og laver en husorden, som forbyder rygning, og som ikke senere kan ændres på dette punkt. Så behøver man ikke at gøre noget teknisk, og huset bliver ikke dyrere," fastslår han.

Rift om røgfrie boliger i Sverige

I det nye år går en del svenskeres ønske om at bo i en røgfri bolig i opfyldelse. Indtil videre har omkring 1.200 personer søgt om at bo i Stockholms første røgfrie hus. I alt bliver der bygget syv huse, hvoraf det ene er forbeholdt ikke-rygere og består af elleve lejligheder. Lejerne i de røgfrie boliger skriver under på en kontrakt, hvor de lover ikke at ryge i eller i nærheden af huset. Forbuddet gælder også besøgende i lejlighederne. Altanen er sågar også røgfrit område. Og det mener direktør Jesper Nygård fra KAB er at gå over stregen i forhold til, hvad et boligselskab skal regulere. "Beboerne fører nogle nabostridigheder over i boligselskabets regi. Og det er vi ikke interesserede i," siger Jesper Nygård. Ifølge informationsmedarbejder og udlejer Mia Wester Karlsson, AB Familjebostäder i Stockholm, er kontrakten ikke juridisk bindende. Til gengæld er beboerne moralsk forpligtede til at overholde aftalen. "Svensk lov forbyder rygning på offentlige steder og i opgange, men ikke i egne boliger og på altanen. Vi kan ikke lave loven om, derfor er der heller ingen sanktionsmuligheder, hvis beboerne alligevel ryger. Men vi kan bede folk om at indgå en aftale, hvor de ikke ryger i hjemmet. Vi håber og tror, at de vil overholde regelsættet, især fordi de selv har valgt at bo et ikke-ryger sted," siger Mia Wester Karlsson. I Uppsala har det kommunale boligselskab i Uppsalahem allerede opført 17 røgfrie boliger og 120 røgfrie kollegielejligheder. Derudover er der planlagt 135 røgfrie lejligheder og 47 røgfrie seniorboliger. Også her overgår efterspørgslen antal af røgfrie boliger.

OKTOBER 2006
Rygerne i DSB's tog skal slukke cigaretter, cerutter og piber fra den 7. januar næste år. Da bliver alle tog røgfrie når DSB skifter køreplan. Det oplyser sekretariatschef Bjarne Lindberg Bak til »DSB i dag«.
Ritzau-telegram, 17-10-2006

NOVEMBER 2006
Bred politisk enighed om fremtidens rygepolitik i Danmark. Både offentlige og private arbejdspladser bliver omfattet af rygeforbud. Der er dog undtagelser. Man kan ryge, hvis man har ene-kontor eller adgang til et rygerum. Undtagelserne gælder de næste tre år.
Berlingske Tidende, 22-11-06

15. AUGUST 2007
Fra i dag har de danske passive rygere lovens ord for, at de ikke længere skal udsættes for passiv røg. Men det er noget af et kludetæppe, der udgør den danske rygelov, og der er allerede dukket store huller op. Alligevel er politikerne tilfredse med resultatet. Hvornår det totale rygeforbud bliver en realitet, er der uenighed om. Loven skal revideres om tre år.
Altinget, 15-08-2007

Hvad er din holdning til røgfrie boliger?

Bjarne Walentin, 4. kreds' formand, BL's bestyrelse:
"Nu bor jeg selv alment i Frederikshavn og er ryger. Efterhånden er der jo røgfrit alle steder. Og vi har astma og allergivenlige boliger, så hvorfor ikke også røgfrie boliger. Men det skal ikke være hele bebyggelser, det skal holdes på et mindre niveau, som enkelte opgange. Min umiddelbare tanke er bare, hvordan man administrerer det. Hvad gør man, hvis man har en tom ikke-ryger bolig? Skal fællesskabet så betale, og er det rimeligt? Jeg er ikke afvisende over for ideen, det er en over vejelse værd."

Palle Adamsen , direktør, Lejerbo:
"Min umiddelbare reaktion er, at boligen er ukrænkelig. Det er her, vi har retten til at leve vores eget liv, og der leves mange forskellige liv. For mig synes det at være et overgreb mod den personlige frihed at indføre røgfrie boliger. De steder, hvor røgen trænger igennem rør føringen og giver gener mellem naboer, er det selvfølgelig et problem. Jeg kan dog ikke helt gennemskue, om det er den enkelte beboers problem, eller om det er vores bygninger, der nogen steder er blevet lidt for utidssvarende. Men derudover synes jeg, at det er meget udansk at skulle indføre den form for regulering, som røgfrie boliger medfører.

Millionstøtte til ryger projekt

Siver der tobaksrøg mellem lejligheder i ældre etageboliger? Og hvordan fjerner man effektivt problemerne med lugt og sundhedsskadelige stoffer? Det har et forskerhold ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) på Aalborg Universitet blandt andet sat sig for at undersøge. I alt har holdet fået støtte på cirka 2,5 millioner kroner til projektet. Heraf bidrager Landsbyggefonden med 500.000 kroner, der kommer fra en innovationspulje til forsøg og udvikling i alment byggeri.