Sådan holdes bøhmanden nede

Af Regnar M. Nielsen

Solen skinner fra en skyfri himmel. De monumentale egetræer fra midten af 1800-tallet og terrænets buske er forårsgrønne.

Græsset er slået, og det hvide vasketøj blafrer let i vinden. En lille ældre dame træder støttende til sin rollator ud af opgangen. Hun misser lidt med øjnene, mens hun lader ansigtet føle og vende sig til solen. Så hilser hun med et smil på nogle store børn, inden hun langsomt trisser ned mod vejen og busstoppestedet. Det er svært at forestille sig en mere idyllisk og navnlig fredelig ramme for de fire flotte røde teglstensejendomme, der udgør DAB's afdeling 43-01 med de 160 lejemål på Frederiksdalsvej i Virum ved København. Og der er der da formentlig i hele den almene boligsektor heller ikke afdelinger, der er mere fredelige.

"I de 30 år, jeg har arbejdet her, har jeg ikke været udsat for, at nogen her i afdelingen er slået ned eller er blevet frarøvet noget. Her er ingen små-chikanerier og slet ingen truende beboere. Jeg kan ikke huske andet, end at vi vist har haft tre indbrud," fortæller Jan Hansen, der er afdelingens ejendomsmester. Alligevel er han denne dag sammen med afdelingsbestyrelsesmedlem August Svane og DAB's landskabschef, Mogens Bundgård, ved at gå hele afdelingen igennem. De måler temperaturen på afdelingens tryghedsgrad. Eller med andre ord: Afdelingen bliver underkastet et af DAB's nye tryghedseftersyn.

Fra P-plads til hoveddør
For en ting er, hvordan overfladen ser ud på en solbeskinnet forårsdag. En anden er, hvordan buske, træer, kælderskakte, lukkede tørrepladser, stier, garager og opgange gør sig efter mørkets frembrud…

At der aldrig sker noget, er ikke det samme som, at frygten for frem i den øvre bevidsthed, hvis omgivelserne pludselig virker truende. Og frygter man først Bøhmanden, er man ikke tryg, uanset hvor lidt der så end sker. "At her heldigvis ikke er sket noget, er jo desværre ikke nogen garanti for, at noget ikke kan ske. Det her handler primært om at forebygge," siger DAB's Landskabschef, Mogens Bundgård, der har udviklet tryghedseftersynet.

"Vi kontrollerer kort sagt afdelingernes fysiske rammer fra parkeringsplads til lejernes hoveddør. På udearealerne lægger vi mest vægt på, at udsynet skal være godt. Planter, buske, udhuse, rækværker og lignende må ikke have en højde eller et omfang, hvor man fornemmer, at nogen kan gemme sig eller ligge på lur. Dernæst betyder belysningen utroligt meget. Man skal kunne se, hvad der er på stien, i opgangen, i kælderskakten og i kældergangen på vej til vaskeriet. Og ud over lys betyder farven en masse for trygheden. Det er klart, at lyse og friske farver indgyder mere tryghed end en dyb brun," forklarer han videre.

Svensk idé
Derudover kontrolleres meget mere. Eksempelvis aflåsning af opgange og vaskerier, om man kan finde vej i afdelingen, og om det er let at finde ejendomskontoret. I alt kontrolleres mere end 50 tjekpunkter. Ideen til tryghedseftersynet er hentet i Sverige, der ofte har meget større boligområder, end vi har her. DAB har så udviklet en model, der passer til danske forhold.

Hvordan var det så lige  med trygheden i afdeling 43-01 i Virum? Alt i alt var der masser af ros… ikke mindst for de utroligt grimme men lyse pastelfarver i kælderen, den generelt gode belysning med mere. Det gav så til gengæld lidt rynkede øjenbryn, at de lange bøgehækkene var blevet for høje. De skal nu for tryghedens skyld klippes ned.