• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Skæve vandtakster blåstemplet

Statsforvaltningen Nordjylland vil ikke gøre noget ved de skæve vandtakster, som har ramt almene beboere i Frederikshavn Kommune.

Af Jørn Nyvang

Efter kommunesammenlægningen blev der indført vandtakster, som betød, at de almene beboere skulle betale fem gange så meget for en kubikmeter som de største erhvervsvirksomheder. Boligorganisationerne klagede samlet til statsforvaltningen. Borgmester Erik Sørensen (S) erkendte sidste sommer i et interview med Beboerbladet, at taksterne var resultat af et kompromis, hvor erhvervslivets (primært fiskeindustriens) interesser havde haft stor betydning. Statsforvaltningen Nordjylland skriver i sin afgørelse, at den er enig med Frederikshavn Kommune i, at den har taget saglige hensyn ved differentieringen af vandtaksterne. Men det får ikke boligorganisationerne til at opgive. "Den afgørelse siger i virkeligheden, at man kan drive erhvervspolitik gennem takstpolitik," siger boligorganisationernes talsmand i vandsagen, forretningsfører V. Malte Nielsen fra Boligforeningen Vesterport, der er forbavset over afgørelsen. Boligorganisationerne vil derfor overveje andre klagemuligheder.

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. juni 2009
Senest opdateret: 13. august 2010