Slut med juleposer til beboerne

Af Jørn Nyvang

Beboerne i 61 kronjyske lejligheder har lige fået at mærke, hvad det indebærer at skifte fra privat til almen boligstatus. 2008 var det første af adskillige år, hvor de kunne komme i betragtning til en julepose fra deres boligforening. Tabet var nu til at leve med. Det blev så rigeligt opvejet af de fordele, beboerne opnåede ved at komme til at bo under andre regler. De var blevet almene beboere gennem en fusion, der betegner sig som landets ældste boligforening. Den private Randers Arbejderes Byggeforening og den almene Randers Byggeforening er blevet til den almene Randers Arbejderes Byggeforening af 1874.

Selvhjælp
De to boligforeninger har altid kørt tæt parløb og har fælles rødder. Det begyndte alt sammen med et arbejdermøde 31. januar for snart 135 år siden. Her blev det vedtaget at danne Randers Arbeideres Byggeforening, og 107 tegnede sig som medlemmer. Det var handlekraftige folk. 14 dage senere var foreningen stiftet. Og 2 ½ år senere var dens første boliger en kendsgerning. De bestod af fem to-etages huse på Viborgvej over for byens banegård. Boligerne var et eksempel på selvhjælp, der var blevet et modeord for den gryende arbejderbevægelses støtter. Der var noget hattedame over baglandet. Nok var byggeforeningen for arbejdere, men bedsteborgere dominerede indimellem bestyrelsen. For eksempel en apoteker, en "captain", en kammerjunker og en købmand.

Selvejendom
Målet var, at medlemmernes boliger efterhånden skulle overgå til "selvejendom". De fem første boliger blev udtrukket ved en lodtrækning med 175 deltagere. Allerede i 1877 blev det vedtaget at bygge 16 yderligere boliger som lejligheder lidt længere ude af Viborgvej. De fik en anden status end de første. En ny lov var kommet til, og den gav foreningen et mere direkte socialt formål. Derfor blev den omdøbt til Randers Arbejderes Bygge- og Alderdomsforsørgelsesforening. "Ja, det navn var noget af en spiritusprøve," konstaterer den mangeårige formand, Svend Aage Larsen. Han har fordybet sig i boligforeningens gamle protokoller på det kulturhistoriske museum i Randers. De første fem boliger, som meget tidligt blevet ejet af deres beboere, står der endnu. De næste 16 boliger stod der indtil 1968. Så blev de bortsaneret og erstattet af boligforeningens nyeste afdeling.

Fra én til to til én
De første 78 år stod én boligforening for de bebyggelser, der kom til. Men da der i 1952 skulle opføres en ny afdeling, var der mulighed for at få stats- og kommunegaranti, og så blev der stiftet en almen boligforening til formålet. Den kom efterhånden op på tre afdelinger med tilsammen 80 lejemål De to boligforeninger havde identiske bestyrelser og stod indtil i sommer selv for udlejningen. I forvejen har de i mange år overladt administrationen til Fælleskontoret, der ligger på den anden side af Viborgvej. "Det var efterhånden ikke til at finde ud af. Fælleskontoret var ved at få pip. Hvad var alment og hvad privat?" fortæller Svend Aage Larsen. De to boligforeninger har siden 1990 forsøgt at få tilladelse af Randers Kommune til at slå sig sammen til én i alment regi. Årsagen til, at det trak ud med tilladelsen, er efter Svend Aage Larsens mening, at byens styre i mange år ikke var særligt positivt stemt over for alment boligbyggeri. Men da de endelig fik lov, gik det forbavsende let. "Da jeg kom til byrådsmødet for at følge behandlingen af ansøgningen, var der ikke en kæft, der sagde noget. Alle nikkede bare. Da havde jeg siddet der i to timer, og vi var selvfølgelig sidste punkt på dagsordenen," husker Svend Aage Larsen. Han påtager sig skylden for den fusionerede boligforenings lange navn. "Mange boligforeninger har et årstal i deres navn. At de ikke bruger det, er en anden sag. Vi bruger årstallet i vort navn af respekt for de, der startede det hele," forklarer Svend Aage Larsen.

Fordele uden stigninger
Beboernei de hidtidige private lejemål skal nu over på almene lejekontrakter. Formanden betragter skiftet som et stort fremskridt for dem, selv om de i forvejen har en lav husleje. I nogle af de ældste lejligheder skal der kun betales 1.800 kr. om måneden. Der pilles ikke ved huslejen i forbindelse med ændringen. Samtidig slipper de hidtidige private lejere for at betale for fuld istandsættelse ved fraflytning. Derimod får de fremover indbetalt én procent af huslejen pr. måned til en fremtidig istandsættelse. Derfor er tabet af de årlige juleposer det eneste tilbageskridt for de nye almene beboere i Randers Arbejderes Byggeforening af 1874. Ordningen var for beboere, som var over 65 år og havde boet i boligforeningen over 15 år. Oprindelig var der tale om et julelegat, som blev uddelt første gang i 1900. Dengang var det på fem kr. til de heldige. Og 10 kr., hvis man var særligt trængende.

Alle havde have

Helt frem til 1968 havde alle beboere i de to boligforeninger egen kolonihave. Haverne måtte opgives, da Randers Byggeforening skulle bygge en ny afdeling inde midt i det gårdområde, hvor alle boliger er placeret. I de første år, da beboerne måtte klare sig med lokummer, var der en ordning, hvor den enkelte betalte gårdmanden fem kr. i kvartalet for at stå for tømningen. De fleste valgte at få gødningen spredt på deres haver. Den var garanti for gode kartofler.

Noget for noget

Randers Arbejderes Byggeforening var kun én måned gammel, da bestyrelsen fik tilbud om en masseindmeldelse af medlemmer. 19 bagere meldte sig under fanerne og tilbød at skaffe medlemmerne brød mod rabat, fremgår det af boligforeningens protokol. D en melder til gengæld ikke noget, om der blev sagt ja til tilbuddet.