• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Stemmer der giver opmærksomhed

Det nye koncerthus, en ide skabt på baggrund af et engelsk koncept, en internationalt anerkendt dirigent og 39 beboere har skabt positiv omtale og imageforbedring for Urbanplanen.

Af Regnar M. Nielsen

"Kalinka, Kalinka, Kalinka." Verdens måske mest berømte russiske sang for kor - Ivan Petrovich Larinovs "Kalinka" - ruller under den internationalt kendte dirigent Frans Rasmussens ledelse ud over de begejstrede tilhørere, som for manges vedkommende spontant kvitterer ved at synge med og for enkeltes vedkommende at danse en rigtig russerdans med de karakteristiske benspark. Snesevis af kameraer snurrer med fokus på solosangeren… Det er den lokalt bosatte flyttemand, Dennis. Nogle af kameraerne sikrer, at begivenheden foreviges i dagblade og magasiner som Boligen og Beboerbladet. Andre filmer seancen til Lorry og til Danmarks Radio, der er ved at lave en føljeton i seks afsnit om koret. Det er lørdag den 17. januar. Scenen er Solvang Centret i Urbanplanen. Godt 350 mennesker har trodset tre graders kulde og skarp østenvind for at opleve det i Danmark allerede berømte lokale kor. Det er generalprøven inden den helt store forestilling. Den 1. februar giver koret sin helt egen koncert og er med til at indvie Danmarks Radios nye koncertsal.

Stor og dybfølt opmærksomhed
Det erDanmarks Radio eller rettere det i Odense forankrede STV, der for Danmarks Radio har skabt koret. Og koret har til gengæld skabt masser af opmærksomhed til Danmarks Radio, det nye koncerthus og ikke mindst til Urbanplanen og bydelens godt 5.000 beboere. Taster man sig ind på Infomedias søgeportal og søger på programseriens titel, "Stemmer fra Opgangen", fremgår det, at titlen de seneste 30 dage er gået igen i ikke mindre end 28 artikler i så forskellige aviser som Fyns Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad over Kristeligt Dagblad, Amager Bladet til Skive Dagblad og Børsen. I ikke færre end 15 af artiklerne er navnet Urbanplanen også gået igen. Og det er artikler, som slet ikke nævner eller refererer til de problemer, det udsatte boligområde ellers ofte er i medierne for. "I udsendelsen tegner Danmarks Radio et både ærligt og kærligt portræt af sine nærmeste naboer, nemlig beboerne i Urbanplanen. Familien Danmark får på den måde sat ansigt på de mennesker, der bor "socialt". Man finder ud af, at der bor helt almindelige mennesker, som har helt almindelige håb og drømme. Uge efter uge toner de samme beboere frem på skærmen, kommer på besøg i vores stuer. Sammen med Frans Rasmussen føler vi med dem, når tingene ikke lykkes. Vi får gåsehud, når vi hører deres stemmer i Marmorkirken. Vi jubler, når det lykkes at frembringe flerstemmigt flot musik," siger Anette Hertz, der er informationschef i Boligforeningen 3B, som ejer Urbanplanen. Og at indtrykket i resten af Danmark er, som Anette Hertz beskriver, fremgår af følgende indledning på en artikel i Fyns Stiftstidende: "Der er flyttemanden Dennis. Der er Elvisfanen Jim. Der er rapperen Muhammed. Og så er der husmoderen: "Da jeg skulle holde talen til min datters konfirmation, nåede jeg kun til at sige velkommen, inden jeg måtte sætte mig ned, fordi jeg ikke turde sige mere," siger hun og fortsætter:"Nu står jeg her foran tv-kameraerne og skal synge. Og det går jo." Hun er bare en af de 39 deltagere fra storbebyggelsen Urbanplanen i København i den mere end fremragende tv-serie - "Stemmer fra Opgangen."

Ikke stigmatiserende
"For områdetsimage er udsendelsesrækken "Stemmer fra opgangen" simpelthen uvurderlig. Det er en foræring. Vi har et partnerskab i Ur"Musikken er hele verdens sprog. Det vil fremme integrationen betydeligt. Folk uden for Urbanplanen tror, vi er dumme og arbejdsløse. Nu kan de se, at vi er kulturelle." Laila Jensen Tilskuere ved generalprøven om koret og dets betydning for dem selv og Urbanplanen. "Jeg vil mene, at det har givet os et bedre sammenhold. Jeg håber, at det får lov til at fortsætte. Jeg tror ikke, det vil ændre det generelle indtryk af Urbanplanen. Det vil nok også fremover af folk udefra blive betragtet som en ghetto. Men det er vigtigt for os." Robert Hansenbanplanen, som i mange år har arbejdet på at give området et bedre image. Vi er også nået langt, men med DR's udsendelser er vi med et slag nået langt længere, end vi kunne drømme om," siger Anette Hertz. Når serien er blevet så stor en gevinst, som det er tilfældet, hænger det blandt andet sammen med et stort forarbejde fra medarbejderne i partnerskabet. "I februar 2008 ringede STV til os og spurgte, om vi kunne hjælpe med at lave en type program, man allerede havde erfaringer med i England. Vi sagde ja under forudsætning af, at det ikke måtte være stigmatiserende," forklarer Niels Balling, der er kulturmedarbejder i Partnerskabet. I England hedder programmet "The Singing Estate". Her har man allerede efter samme koncept over flere sæsoner udviklet kor i flere bydele i blandt andet Manchester og Oxford. Her har udgangspunktet for programmerne været, at det er helt fantastisk, hvad mennesker, der bor i en så forslummet bydel, dog kan. I udsendelserne om koret i Urbanplanen er udgangspunktet, at man i DR-byen har fået en ny koncertsal. Ved siden af ligger Urbanplanen. Lad os se, hvad de kan. Det gør en fantastisk forskel, i stedet for at være klientgørende mødes beboerne her i øjenhøjde af den ellers lige så høje som berømte Alfa Romero kørende dirigent, Frans Rasmussen, der i ti uger har lagt sit virke med og navnlig hos sine 39 rekrutterede kormedlemmer. "Jeg er meget tilfreds. Programmet viser, at man er nødt til at arbejde hårdt for at nå noget. Og det kan man i Urbanplanen. Derudover viser programmet, at mennesker slet ikke er så forskellige, når man arbejder sammen om noget," siger Niels Balling.

Har samlet Urbanplanen
Ud overdet forbedrede image fremhæver Niels Balling også den gevinst, udsendelserne har haft for naboskabet i bydelen. "Der er minimum 39 personer, som på kryds og tværs af nationaliteter, alder med mere i 13 uger har lært hinanden at kende under helt særlige intime og udfordrende omstændigheder. Det er noget værd for området. Og en væsentlig del af bydelens indbyggere er også grebet af det her. De er stolte og begejstrede," siger Niels Balling. Det var tydeligt at mærke begejstringen på de lidt over 350 mennesker, der trods den bidende kulde dukkede op for at overvære generalprøven. Helt grænsebrydende var det dog ikke, at mellem 80 og 90 procent af de fremmødte var danskere, hvilket er en klar overrepræsentation i forhold til boligområdet i øvrigt.

Usikker fremtid
Hvad derskal ske med koret i fremtiden er uvist. Partnerskabet håber, at det vil forsætte enten selvstændigt eller slået sammen med et andet lokalt kor. TV-produktionsselskabet STV, som er den egentlige skaber af koret, har ikke klarhed over deres planer endnu. "Vi er først og fremmest utroligt stolte af og tilfredse med det, vi har opnået med koret. Vi ved endnu ikke, om vi vil fortsætte med at følge det, måske stille dem nye udfordringer. Det kan også være, at vi beslutter at prøve noget tilsvarende et andet sted. Og det er ikke sikkert, at det nødvendigvis skal have sang som omdrejningspunkt. Det kan godt være andre udfordringer," siger Dorthe Thirstrup, der har været STV's produktionsleder på serien.

"Musikken er hele verdens sprog.
Det vil fremme integrationen betydeligt.
Folk uden for Urbanplanen
tror, vi er dumme og arbejdsløse.
Nu kan de se, at vi er kulturelle."
Laila Jensen

"Et godt projekt. Dejligt at nogen
stiller op. Hvis jeg ellers kunne
synge, ville jeg selv have meldt
mig. Det har i hvert fald været
med til at styrke sammenholdet i
Urbanplanen."
Kennet Naumann

"Jeg vil mene, at det har givet os et
bedre sammenhold. Jeg håber, at
det får lov til at fortsætte. Jeg tror
ikke, det vil ændre det generelle
indtryk af Urbanplanen. Det vil nok
også fremover af folk udefra blive
betragtet som en ghetto. Men det
er vigtigt for os."
Robert Hansen

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. februar 2009
Senest opdateret: 13. august 2010