• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Svømmeprojekt træder vande efter lønstrid

Foto: Colourbox

En lønstrid har medført et midlertidigt stop for et svømmeprojekt, der indgår i forbindelse med en boligsocial helhedsplan i Randers.

Af Regnar M. Nielsen

Striden er opstået mellem Svømmeklubben Nyvang og boligorganisationen Møllevænget & Storgaarden. Svømmeklubben har nu klaget over boligorganisationen til Landsbyggefonden, der har bevilget 850.000 kr. til projektet. Samtidig har svømmeklubben klaget over, at Møllevænget & Storgaarden skulle have tvunget indvandrerkvinder til at deltage i udflugter, arrangeret af en indremissionsk forening.

Svømmeklubben beskylder på sin hjemmeside boligorganisationen for "ren rascisme", fordi Møllevænget & Storgaarden angiveligt har stoppet en lønudbetaling på 30 kr. i timen, som nogle af kvinderne har fået for at udføre praktisk arbejde.

Klagen kommer fra svømmeklubbens forretningsfører, Børge Skifter, som ikke nævner, at han har et meget personligt forhold til projektet. Børge Skifter var i foråret ansat som leder af projektet i to måneder og blev afskediget på grund af samarbejdsvanskeligheder, oplyser forretningsfører Povl Erik Skov-Hansen, Møllevænget & Storgaarden.

Baggrunden for striden er, at styregruppen bag helhedsplanen besluttede, at der ikke skulle udbetales løn til frivillige ved de mange projekter, fordi der ikke var midler til det. Denne beslutning protesterede Børge Skifter voldsomt imod. Povl Erik Skov-Hansen afviser, at indvandrerkvinderne har været tvunget til at deltage i udflugter hos en indremissionsk forening.

Den pågældende forening (Fontæne/Mistbænk) er blot én af det boligsociale projekts mange samarbejdspartnere, og det står kvinderne frit, om de vil deltage i deres aktiviteter, fastslår Povl Erik Skov-Hansen. Bysekretariatet, der koordinerer de boligsociale aktiviteter, genopliver nu de kuldsejlede svømmehold i en anden sammenhæng.

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 25. november 2009
Senest opdateret: 13. august 2010