Taxachauffører frygter Skovparken
Fremover bliver det vanskeligt at praje en taxa i Skovparken i
Kolding efter mørkets frembrud.
Af Samina Usman
Taxachauffører holder sig bevidst væk fra området, fordi de
frygter at blive overfaldet og røvet, som mange af deres kolleger
er blevet. Det skriver JydskeVestkysten. Formanden for Kolding
Taxa, Peter Olesen, kender til problematikken og er ked af at miste
de mange gode kunder i området heriblandt ældre mennesker. Han
siger: "Men det vil være umenneskeligt af os at kræve, at
chaufførerne skal køre derind, når de føler, at det er med livet
som indsats." Per Nielsen fra boligselskabet AAB er
forretningsfører for godt halvdelen af områdets 1.000 boliger. "De
overfald, der er sket, er frygtelige, men det er en uheldig
drejning, at chaufførerne nu ikke længere vil køre herind. Det er
klart, at det giver en markant serviceforringelse for kvarterets
beboere, som har brug for at køre med taxa," siger Per Nielsen.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. januar 2009 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |