• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Tragisk dødsfald fører til politianmeldelse

En række beboere er ikke tilfredse med, at der gik en uge, fra KAB fik at vide, at en beboer var blevet ramt af legionærsygdom, til de blev informeret.

Af Jan Kaare

De mener, at boligselskabet har bragt beboernes liv i fare. Derfor har de anmeldt boligselskabet til politiet. Den smittede mand døde i januar 2009 af legionærsygdom. Han var beboer i boligafdelingen Firkløverparken, som KAB administrerer, og han var formentlig blevet smittet af at gå i brusebad. Efter at det var blevet konstateret, at manden var blevet smittet i sin bolig, gik KAB i gang med at rense varmtvandsanlægget, og i slutningen af februar viste prøver foretaget af Statens Seruminstitut, at vandet i afdelingen overholdt grænseværdien på 10 bakterier pr. liter vand. KAB er dog langt fra den eneste boligorganisation i Danmark, der har haft problemer med legionella. Det samme har også hospitaler, institutioner og andre. Boligen har undersøgt, hvad den lille dræber er for en, hvor farlig den er, og hvordan vi forebygger dens angreb.

Om legionella og bakterier i vandet

Betingelserne, for at legionella kan udvikles, er til stede i alle vandanlæg, fordi der formentlig findes ganske få bakterier i det råvand, der pumpes op af jorden, og bakterier kan nemt danne kolonier i vandrørenes biofilm. Biofilm er et slimlag indvendigt i rørene. Hvis man vil have syn for sagn, skal man bare skrue et brusehoved af og stikke en vatpind ind i røret. Når den kommer ud, er der et gulligt lag slim på den. Biofilmen indeholder mange forskellige bakterier, hvoraf de fleste er uskadelige, men den indeholder også legionalla. Hvis vandet står stille, og det hverken er for koldt eller for varmt, kan bakterien formere sig og i løbet af få timer eller dage blive til store kolonier, der rives løs, når vandet tappes, og derved kommer ud i luften, hvor de kan indåndes.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. april 2009
Senest opdateret: 13. august 2010