• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Tre års forskning skal give forandring

Af Jørn Nyvang

Forstaden skal forandres, men hvordan? Dette spørgsmål skal besvares gennem et tre års ph.d.- projekt i Aalborg. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Himmerland Andelsboligforening, Lejerbo samt boligforeningerne Vanggården og Fjordblink. Under overskriften "En forstad i forandring" skal to ph.d.-stipendiater i årene 2010, -11 og 12 arbejde med projektet, der får et tilskud på 300.000 kr. fra Spar Nord Fonden.

Projektet skal skabe viden om beboernes bevægelses- og brugsmønstre i et konkret boligområde, opfange nuværende og kommende beboeres forestillinger og ønsker om at gøre det til et godt kvarter samt komme med konkrete forslag til, hvordan det føres ud i livet.

Aalborg Øst bliver det konkrete område for projektet. Det har 15.000 indbyggere og er domineret af almene boliger, men er mere blandet end områder som Gellerupparken i Århus og Vollsmose i Odense takket være sit udgangspunkt mellem fire landsbyer.

"En forstad i forandring" får sekretariat hos Himmerland Andelsboligforening. Projektledelsen ligger hos universitetets Institut for Arkitektur og Design. En ph.d. er en uddannelse til at blive forsker og den højeste, man kan opnå i Danmark.

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 25. november 2009
Senest opdateret: 13. august 2010