Tryggere at bo i Vollsmose
Boligsociale indsatser virker.
Eksempelvis har kvarterløftet i Vollsmose i Odense haft en så
positiv effekt, at kriminaliteten er dykket, viser en ny
rapport.
Af Samina Usman
Flere nedslidte almene boligområder har i årenes løb gennemgået
både fysiske og sociale forbedringer. Men nytter det overhovedet
noget, når der bliver kastet millioner af kroner i forskellige
projekter i jagten på at få et bedre boligområde? En forskergruppe
fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet
med seniorforsker Hans Skifter Andersen i spidsen har i samarbejde
med konsulenter fra NIRAS gennemført en evaluering af kvarterløft i
forskellige boligområder i hele landet. Resultaterne er ikke til at
tage fejl af - det nytter noget. Vollsmose i Odense er det
boligområde blandt de undersøgte, som har haft den største positive
effekt af kvarterløftsindsatsen, som har stået på fra 2002-2008.
Området har blandt andet måttet slås med store sociale problemer og
døjet med kriminalitet og utryghed blandt beboerne. Et af de
tiltag, som har været med til at øge trygheden væsentligt i
Vollsmose, har været forbedringen af de fysiske omgivelser.
Boligerne ligger i udkanten af Odense og er relativt spredt med et
stort naturområde i midten. Indsatsen har derfor gået på at gøre
udearealerne mere åbne og lyse og trygge at færdes i. Store træer
og buske er blevet beskåret for at gøre området mere transparent
for beboerne at færdes i. Udsynet fra stierne er blevet bedre, så
der ikke er de store overraskelser på vejen, og beboerne har fået
lettere ved at se, om der kommer en knallert kørende. Samtidig er
der blevet investeret i bænke og borde, så beboerne i højere grad
end tidligere færdes udenfor. "Følelsen af at føle sig tryg er
blevet større. Før var folk bange for at færdes ude, men lige så
straks man fjerner årsagen til utryghed, begynder folk at bevæge
sig mere udendørs. Udsynet og overblikket har tilmed gjort det
sværere at være kriminel i Vollsmose, og så er der en større social
kontrol, når folk færdes uden for," påpeger han og siger, at
en af sideeffekterne også har været, at beboerne kommer hinanden
mere ved, og at stemningen i kvarteret er blevet markant forbedret.
Et andet aspekt er, at beboerne er begyndt at tage mere ansvar og
passer på deres boligområde, som de føler en stærkere tilknytning
til.
Smid ikke beboere ud
Trygheden blandt beboerne skyldes også, at forskellige
kræfter i Vollsmose har haft fremgang med at sætte en dæmper på
kriminaliteten. Odense Kommune har eksempelvis haft succes med at
lokalisere de familier, som man mente var ophavsmænd til ballade i
området og gjort en særlig opsøgende indsats over for familierne.
Politiet har øget indsatsen i Vollsmose, og så har udbuddet af
aktiviteter for de unge i form af klubber og væresteder også lagt
en dæmper på hærværk og anden kriminalitet. Hans Skifter Andersen
konkluderer derfor, at man sagtens kan forbedre et boligområde,
uden at man behøver at ændre på beboersammensætningen. "De samme
mennesker kan opføre sig forskelligt, når de får nogle muligheder.
Man behøver ikke nødvendigvis at sparke de dårligst fungerende ud
af en bebyggelse. De kan sagtens fungere i et boligområde, hvis der
er flere målrettede tiltag som for eksempel klubber og
sportsfaciliteter," understreger han. Undersøgelsen viser også, at
der er kommet en markant ændring i beboernes bedømmelse af områdets
image, som de mener i den grad er blevet forbedret. Samtidig føler
beboerne, at Vollsmose er blevet et bedre sted at bo.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
24. november 2009 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |