162 helhedsplaner og 2,2 milliarder kroner – hvad har vi lært?

Af Martin Ljung Krabbe

 

I og med at langt de fleste helhedsplaner stadig er i fuld gang, beskæftiger rapporten sig ikke med resultaterne af helhedsplanerne. I stedet kortlægger rapporten de mange penges vej gennem systemerne og ser nærmere på ansøgningsprocedurer og organisering af indsatserne. På den baggrund har rapportens forfattere formuleret fire anbefalinger til forbedring af procedurerne omkring fremtidige helhedsplaner.

 

1.  Årlige puljeinddelinger frem for enkeltstående puljer

For at skabe større forudsigelighed og bedre mulighed for langsigtet planlægning af den sociale, økonomiske og fysiske opretning i udsatte boligområder anbefaler vi, at den nuværende puljestruktur, med enkeltstående puljer, ændres til årlige puljeuddelinger, hvor der er mulighed for at bevilge midler til sociale indsatser, huslejestøtte og til renoveringsprojekter. Vi anbefaler endvidere, at boligområderne bliver prækvalificeret på baggrund af en række indikatorer for bl.a. beboersammensætning, huslejeniveau og fysisk stand samt på baggrund af en kortfattet redegørelse for den opretning, som boligområdet har brug for.

2.  Etablering af et processtøttesekretariat

Arbejdet med boligsociale helhedsplaner og mål- og rammestyring er relativt tidskrævende og nyt i mange boligområder. Der er behov for, at boligområderne får vejledning og sparring i at udarbejde helhedsplaner for at sikre en faglighed, kvalitet og evidens i de indsatser, som de ønsker at gennemføre. Vi anbefaler derfor, at der for en vis procentdel af de årlige bevillingssummer etableres et projektstøttesekretariat, der har til formål at støtte boligområderne i at udarbejde helhedsplaner, således at der er størst mulig evidens bag de projekter, der igangsættes i boligområderne. Det vil være hensigtsmæssigt at placere et processtøttesekretariat i Landsbyggefonden.

3.  Udarbejdelse af skabelon til at beskrive projekter

For at skabe bedre mulighed for at igangsatte projekter, der kan følges undervejs og evalueres, anbefaler vi, at der udarbejdes en skabelon, hvor et projekt skal beskrives i forhold til, hvori behovet for en indsats består, hvem målgruppen er, hvilke antagelser der er, om en indsats kan gøre en forskel, hvilke indikatorer der kan anvendes til at måle, om indsatsen har gjort en forskel, samt hvilke data der er behov for at kunne måle en forskel.

4.  Større prioritering af den kommunale inddragelse og forankring

Der er stort behov for, at kommunerne prioriterer det boligsociale arbejde og støtter op om den indsats, der foregår i de udsatte boligområder. på en række forhold som fx omdømme, netværk, tryghed og tilknytning til boligområder kan områdebaserede indsatser løse de problemer, der måtte være i boligområdet, men på en række andre områder som fx beskæftigelse, beboersammensætning og udlejningssituation kan den områdebaserede indsats ikke stå alene. Der er behov for, at den indsats, der foregår i boligområdet, støttes op af kommunale tiltag, der rækker ud over boligområdet. Vi anbefaler derfor, at kommunerne involveres så tidligt som muligt i helhedsplanerne, således at kommunerne er med til at sikre den lokale forankring af de boligsociale tiltag.

Gunvor Christensen fra SFI er hovedforfatter til rapporten. Blboligen har interviewet hende i den anledning. Klik og læs.

Læs hvad formand for Landsbyggefonden, Jesper Nygård, mener om anbefalingerne.

 

Rapporten er bestilt og finansieret af Landsbyggefonden. Klik på rapporten for at downloade eller tryk her. (Linker til SFI)