Åbent samråd om Aars Kommunes videresalg af grunde til Aars Boligforening

Foto: Steen Evald

Folketingets Boligudvalg har kaldt indenrigs- og socialminister Karen Ellemann i samråd om Aars Kommunes videresalg af grunde til Aars Boligforening.

Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 3. februar 2010 i vær. 1-117 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 11.00, skriver Folketinget.dk. 

Samrådet handler om konsekvenserne af Aars kommunes videresalg af grunde til overpris for herigennem at finansiere den grundkapital, som kommunen skal yde til boligprojektet.

Boligudvalget har stillet følgende samrådsspørgsmål til ministeren:

I det der henvises til artikler fra Nordjyske Stiftstidende hhv. den 27., 29. og 30. december 2009 bedes ministeren redegøre for, om det er ministerens opfattelse, at det var i overensstemmelse med loven, da Aars kommune solgte grunde til overpris for at kunne tilvejebringe den kommunale grundkapital på 7 pct.? Ministeren bedes desuden redegøre for, hvilke konsekvenser det får for lejerne og for Aars kommune, at Aars kommune har brudt loven samt for, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke sker lignende overtrædelser af loven fremover.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Bjarne Laustsen (S).


Læs artikler fra Boligen:

Vi bevæger os i en gråzone

Stadig politisk røre om Aars-modellen 

Matadorerne i Aars

Kommuner tjekkes for fifleri ved grundslag



 

 

 

 

 

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 29. januar 2010
Senest opdateret: 27. oktober 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op