• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Almene lejere protesterer:
Uretfærdigt lovforslag

Boligselskabernes Landsforening (BL) beder nu Folketinget om atter en gang at se på den såkaldte "lovliggørelse" af ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. "Det kan ikke være meningen, at der helt vilkårligt skal udskrives ekstra huslejestigninger til mange almene beboere, fordi denne lovgivning skal hastes igennem," siger BL's formand, Palle Adamsen.

"Ikke blot risikerer vi, at Folketinget i et anfald af juletravlhed vedtager en gang lovsjusk, vi kommer også til at stå med en lovgivning, som vil rumme en forskelsbehandling af borgerne - både ejere og lejere - der er helt vilkårlig og urimelig," siger formand for Boligselskabernes Landsforening, Palle Adamsen. Han fortsætter:

"Jeg kan af indenrigsminister Bertel Haarders udtalelse til Jyllands-Posten i dag se, at ministeren ikke har været opmærksom på denne forskelsbehandling, så derfor vil vi i Boligselskabernes Landsforening opfordre Folketingets politikere til at se på den nye lovgivning en gang til. Det kan ikke være meningen, at der helt vilkårligt skal udskrives ekstra huslejestigninger til mange almene beboere, fordi denne lovgivning skal hastes igennem."

Boligselskabernes Landsforening har derfor i et brev til Folketingets kommunaludvalg bedt om, at man sikrer, at der ikke kommer til at ske en vilkårlig forskelsbehandling af borgerne, ligesom man også beklager, at lovforslaget ikke har været sendt til høring hos repræsentanter for landets lejere.

Bilag: BL's brev til Folketingets kommunaludvalg af 1. december

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. december 2010
Senest opdateret: 1. december 2010