Alternativ boligkvalitet

Af Olaf Lind Foto: Jørgen Jørgensen

Claus bor sammen med sine to kamphunde i et af de små huse i 3B's bebyggelse "Ved Krattet" i parkens vestlige del. Han er godt tilfreds med sin bolig, hvor ingen tager notits af, at han bruger sin boremaskine kl. 3 om natten. En gang kom hullerne vistnok til at gå helt igennem væggen. Og i linoleumsgulvet har han indlagt en stor og meget nøjagtig kopi af FREM's bomærke. Den lokale fodboldklub (stiftet 1886) betyder meget på disse kanter. "Ved Krattet" blev opført i år 2000 specielt for hjemløse og består af 10 fritliggende huse, der hver indeholder en bolig på 40 m². En gang med entrédør står i åben forbindelse med en stue med køkkendisk samt et soveværelse. Bag køkkenet er der et badeværelse. Opvarmning foregår med elradiatorer. Husenes ydervægge er af eternitplader udvendigt og krydsfiner indvendigt. Det hele er enkelt men også noget slidt af næsten 10 års brug. Der er ikke noget fælleshus, men en social ejendomsinspektør er knyttet til bebyggelsen. I kanten af Valbyparken mod øst opførte AKB (som nu er KAB) i 2004 fire dobbelthuse for "særligt udsatte grupper". Her har der tydeligt nok været arkitekter på færde (B+ arkitekter). De fire huse er nærmest elegante. De er i øvrigt præfabrikerede og har ydervægge af sortmalet træ, tynde tagprofiler og overdækkede terrasser. Men de ser ud til at være robuste efter fem års brug. Hver bolig er på 30 m², også her opdelt i entré, stue/køkken, soveværelse og badeværelse. Et lille fælleshus med et kontor for den sociale ejendomsinspektør og et fællesrum er netop opstillet på grunden. Kort sagt et lidt mere raffineret bosted for personer, der ellers ville være hjemløse. Og caféen lige overfor og reklamerer tydeligt med, at her samles FREM-fans.

Orden og anarki
Lidt øst for Valbyparken ligger Havekolonien Frederikshøj, der er et særdeles eftertragtet boligområde. Her bor ca. 500 mennesker i ca. 200 huse. Kolonien blev oprettet i 1923 for især folk fra Vesterbro, og gradvist er den blevet et selvforvaltet område med helårsboliger. Her er både de typisk fantasifulde kolonihavehuse, traditionelle, murede parcelhuse og modebevidst arkitekttegnede huse. Det fortæller, at beboersammensætningen er meget bred. Her bor tidligere hjemløse, offentligt ansatte og kunstnere. Musikeren Thomas Koppel boede her, han har fået nærliggende vej opkaldt efter sig, og Anisette bor her stadig. Kolonien har også et stort, fint og gammelt fælleshus. Det afgørende for beboerne er sikkert, her hersker en høj grad af selvforvaltning og en mild form for anarki. Frederikshøj er både fysisk og socialt vidt forskellig fra et velordnet, alment etageboligbyggeri. Sydvest for Valbyparken ligger et stort renseanlæg, og adskilt herfra af en smal kanal, der løber ud i Kalvebod Strand, findes boområdet "Lorterenden". Måske er det renseanlægget, der har inspireret til navnet, men langs kanalens modsatte bred ligger en række skure stablet sammen af tilfældige materialer og ind imellem en affældig campingvogn. Her bor 30-40 mennesker mere eller mindre fast og meget primitivt. Der er ingen renovation eller elektricitet i området, så når der er fodbold på TV, kører generatorerne i skurene. Folk her ser gæster an. "Nåh, der er nok fint besøg i Renden", lød det da vi gik i gennem området. Yderst ved Kalvebod Strand skifter området navn til "Guldkysten". Her ligger ellers den samme slags skure, men der er udsigt over mere vand end ved kanalen. I dette ydmyge hjørne af København hersker der boligmæssigt rent anarki og på et kommunalt areal, men malerisk er det.

Selvforvaltning
Der har altid været alternative boligområder i Danmark. Efter koleraepidemien i København 1853 byggede man "Brumleby" langt ude på Øster Fælled som nødboliger for beboere fra de skumle forhold inden for voldene, og i mellemkrigstiden blev der opført talrige husvildeboliger i landets større byer. Nogle af disse boligområder er siden blevet meget attraktive - netop fordi de er anderledes end det normale. I 2003 udgav "BYogBYG (SBI) publikationen Usædvanlige boligområder i Danmark af otte områder, bl.a. Fjordbyen i Aalborg, Klithusene i Thyborøn og Finnebyen i Århus. Områderne har meget forskellig baggrund i ejerforhold, udseende og funktion, men et karakteristisk fællestræk for dem alle er, at de har en større grad af selvforvaltning end i normale boligområder. Det gælder også de fire områder omkring Valbyparken, der er omtalt. Det at kunne leve nogenlunde frit og utvunget i sin bolig er et stort behov for en gruppe af mennesker, en gruppe som i de seneste årtier synes at vokse. Christiania, der blev oprettet i 1971, er det ultimative eksempel med kollektiver og bofælleskaber i kølvandet. Men også i nyere tid ser man tendensen f.eks. i boligselskabernes arbejde med beboerdemokrati og råderet, der satte ind sidst i 1900-tallet. Fænomenet husbåde, som almene boligselskaber også pusler med, er endnu et eksempel på, at nogle beboere efterspørger en helt alternativ boligkvalitet. Og fra den nyeste tid er bebyggelsen "Sluseholmen" i Københavns Sydhavn, opført 2004-08, en bydel med så forskellige huse, at man kunne tro, at den var selvgroet. Det er den ikke, så her får beboerne fra begyndelsen foræret den arkitektoniske individualisme, der er karakteristisk for de "rigtige" alternative boområder. Tiden må vise, om det så er en væsentlig boligkvalitet.

Plus
Alternative boligområder har i reglen en høj grad af selvforvaltning og tolerance over for folks forskellige levevis.

Minus
I alternative boligområder må man tolerere en vis æstetisk uorden og i radikale tilfælde undvære almindelige goder som renovation og el.