Bimse er ikke udsættelsesgrund
Et boligselskab kan ikke uden videre sige en lejer op, fordi vedkommende holder husdyr i strid med husordenen. Det bekræftes af sagen om katten Bimse. Boligselskabet Statsbo i Århus har gennem domstolene forsøgt at få sat en lejer ud, fordi familien mod husordensreglerne i flere år havde holdt katte og ind i mellem passede en andens hund i lejligheden. Men den gik ikke.
Af Kristian Melgaard & Regnar M. Nielsen
Boligselskabet Statsbo i Århus har gennem domstolene forsøgt at få sat en lejer ud, fordi familien mod husordensreglerne i flere år havde holdt katte og ind i mellem passede en andens hund i lejligheden. Men den gik ikke. Det er slået fast af først Boligretten i Århus, og senest i Vestre Landsret. Begge steder fandt man indgrebet alt for vidtgående.
Loven beskytter lejerne
Landsrettens dom præciserer nogle af de meget formelle og strenge regler om opsigelse af lejemål, der findes i loven om leje af almene boliger.
”Loven er en afvejning af at beskytte såvel den enkelte lejer som fællesskabet. Her har retten bestemt, at besiddelse af et kæledyr, selv om det er imod husreglerne, ikke er tungtvejende nok til at udsætte lejeren. Navnlig ikke når de gængse procedurer i en sådan sag ikke er opfyldt. Man kan ikke gå direkte fra en advarsel til en opsigelse af lejemålet. Der er en helt fast procedure, der skal overholdes, inden man som udlejer kan opsige et lejemål,” forklarer jurist i Boligselskabernes Landsforening, Preben Mathiesen.
Den 19. marts 2009 gjorde boligselskabet lejeren opmærksom på, at hun overtrådte husordenen ved at holde kat, og at en overtrædelse ville blive betragtet som en misligholdelse af lejekontrakten og medføre opsigelse. Det skete kun ti dage senere. Den 30. marts 2009 opsagde boligselskabet lejeaftalen og krævede, at familien flyttede ud senest 1. juli.
”Af § 83 i lejeloven fremgår det, at en sådan sag om advarsler eller påmindelser i første omgang skal indbringes for Beboerklagenævnet – ikke domstolene – men det skete ikke. Af den grund og på grund af kravet om fraflytning havde først Boligretten og siden Landsretten ikke andre muligheder end at frifinde lejeren for kravet,” siger Preben Mathiesen.
Regler kan fortsat opretholdes
Dommen vakte i forsommeren en del opmærksomhed og blev i pressen udlagt som om, at lejerne nu frit kan holde kæledyr, selv om reglerne forbyder det. Men det er ikke tilfældet. Man kan som udlejer fortsat kræve, at lejere skal skille sig af med deres kæledyr, der holdes på trods af forbud i husordenen.
”Jeg er sikker på, at Statsbo med en afgørelse fra Beboerklagenævnet i ryggen, ved de højere retsinstanser som Boligretten og Landsretten kunne have fået en dom for, at lejeren inden for en kortere frist skulle skaffe sig af med katten eller, hvis lejeren ikke ville det, så i sidste instans fraflytte lejemålet,” siger Preben Mathiesen.
Sædvanlig praksis
Ifølge Preben Mathiesen skaber dommen fra Vestre Landsret således ikke ny retspraksis på området.
”Tværtimod cementerer dommen de principper, loven hviler på. Lejeloven skal beskytte lejeren mod urimelige overgreb, og det er jo et voldsomt indgreb at blive tvunget til at flytte med hele sin familie, når man kan nøjes med at flytte katten.
Det er det, man juridisk kalder kravet om proportionalitet, dvs. at der skal være et rimeligt forhold mellem overtrædelsen af regler og den straf, man idømmes.
Boligen nr. 9 2010
| Sideansvarlig: |
Martin Ljung Krabbe |
| Oprettet: |
23. august 2010 |
| Senest opdateret: |
27. oktober 2010 |