Boliger i hvidt

Af Olaf Lind Foto: Jørgen Jørgensen

Lærkehaven ligger i den nordøstlige udkant af Lystrup, som er en satellitby nord for Århus. Bebyggelsen er sidste led på et langt, blindt vejsystem og har det åbne land som nabo mod øst med landsbyen Hjorthøj i det fjerne. Det er grænseland mellem by og land – så længe det varer. Her ligger nu tre vidt forskellige bebyggelser, der tilsammen udgør Lærkehaven. Det hele er over nogle år opført af Boligforeningen Ringgården, der har haft høje ambitioner for byggeriet som bæredygtigt i flere henseender. I 2003 udskrev Ringgården med støtte fra Realdania en international arkitektkonkurrence om bebyggelsens udformning, hvor både arkitektur, miljø, økonomi og socialstruktur blev vurderet. Den var et led i SHE-projektet (Sustainable Housing in Europe), der er et EU-støttet samarbejde mellem europæiske lande om bæredygtigt byggeri. Resultatet af konkurrencen blev, at det tyske Herzog+Partner fra München fik tildelt den første af de tre etaper, mens Schmidt, Hammer & Lassen (SHL) fra Århus fik tildelt de to andre. Herzogbebyggelsen (afd. 33) stod færdig i 2008 og er omtalt i Boligen 9/08. De to SHL-bebyggelser (afd. 34 og 35) er indflyttet hhv. april og juli 2010. I alt rummer Lærkehaven nu 122 boliger. Bæredygtigheden skal bl.a. vise sig ved, at boligerne angiveligt vil spare miljøet for ca. 100 tons CO bygningsreglementets standardkrav. Ringgårdens ambitiøse indsats er blevet belønnet med adskillige danske og internationale priser, og senest har boligforeningens direktør, Palle Jørgensen, præsenteret Lærkehaven på EXPO-udstillingen i Shanghai, Kina, hvor man viste stor interesse for projektet.

Formalisme
Et vigtigt led i bæredygtigheden er, at de tre bebyggelser alle har en hovedkonstruktion af træ. Det er ganske tydeligt ved Herzog-bebyggelsen, der både ud- og indvendigt viser træet frem. De to SHL-bebyggelser er derimod domineret af hvidpudsede facader. Det er arkitektonisk besynderligt på baggrund af oplægget, men det skyldes, at konkurrencen i 2003 lagde mest vægt på det arkitektoniske, som i SHL-forslaget havde mottoet ”De hvide huse i det grønne landskab”. Det har man åbenbart været forpligtet af, så det eneste synlige træ i afd. 35 er skure og terrasser. Når man banker på den hvide puds, tyder ”gok-gok-lyden” på, at den ½ m tykke ydermur er ganske hul, men den er fyldt med bl.a. 40 cm. isolering. Også afd. 34 har hvidpudsede gavle og facader mod nord, mens kun sydfacaderne har synligt træ. Disse to SHLbebyggelser er desuden ret formalistiske. Afd. 34 er helt traditionelle énetages rækkehuse i lange, lige stokke, der er anbragt lidt skævt i forhold til hinanden. Boligerne i afd. 35 er i to etager med et lystårn til hver bolig, som rager endnu højere op. Samtidig ligger huslængerne her ganske tæt og parallelt, så indtrykket af bebyggelsen er meget kompakt og nærmest militærisk stramt. Glasarealerne bidrager til formalismen med f.eks. hoveddørene, der er helt af glas, og som giver tydelige indbliksgener. Og lystårnene har et samlet glasparti, der går fra terræn og med en højde på næsten otte m., men partiet er dog udstyret med udvendige, elektrisk manøvrerede persienner.

Arkitekturudstilling
Det mest karakteristiske ved afd. 35 er disse lystårne. De skaber indvendigt en loftshøjde på ca. 5 m., men kun på et beskedent areal i stuen på 1. sal. Rumligt er denne arkitektoniske effekt ikke overbevisende, og udvendigt virker den derfor overeksponeret. Og lystårnene bidrager ikke til bæredygtigheden, nærmest tværtimod. Som helhed er Lærkehavens tre bebyggelser ikke desto mindre et fint fremstød for miljørigtigt boligbyggeri og en demonstration af de særlige vanskeligheder for den slags byggeri. Alle tre er opført med træelementer fremstillet i udlandet, og de repræsenterer hver sit niveau af lavenergiklasse. Kun afd. 35 er egentlige passivhuse med kraftig isolering og genindvinding af varme fra alle rum. Ca. 15 % af varmebehovet suppleres med en varmepumpe. Ud over nyheden i bæredygtigheden – der har medført et energitillæg til rammebeløbet – er Lærkehaven også en interessant udstilling af arkitektonisk formalisme og funktionalisme. SHL-bebyggelserne står som nævnt for det formelle, mens Herzog-bebyggelsen repræsenterer det funktionelle. Det viser sig ikke kun ved, at de hvidpudsede SHLhuse skjuler deres trækonstruktion, mens Herzog-husene viser træet frem både udog indvendigt. Det viser sig også i boligindretningen, der er ret ordinær i SHL-husene, men ganske original og raffineret funktionel i Herzog-husene. Efter min vurdering er boligkvaliteten derfor højest i Herzog-husene. Det interessante er, at det danske design er formelt, tilsyneladende inspireret af den tyske Bauhaustradition, og at det tyske design kan ses som en moderne udgave af den såkaldte ”danske funktionelle tradition”. Arkitektoniske ideer har altid været grænseoverskridende.

DATA :
Lærkehaven, Asmusgårdsvej, 8520 LystrupAfd. 35: indflyttet pr. 1. juli 2010. 32 familieboliger
Bygherre: Ringgården. Boligforeningen
Arkitekt: Schmidt,  Hammer & Lassen.


PLUS
Ved afd. 34 og 35 er mottoet ”De hvide huse i det grønne landskab” vellykket gennemført som samspil mellem arkitektur og landskab.

MINUS
Især ved afd. 35 er den formalistiske arkitektur en forhindring for både et bæredygtigt udtryk og en overbevisende boligkvalitet.



Boligen nr. 9 2010