Boliger i sort
En arkitektonisk konsekvent
boligbebyggelse med gennemført sorte facader. Den viser, at sort er
en modefarve i nutidens byggeri, at farve er en vigtig del af
boligen, og at sort ikke er velegnet til boliger. Bebyggelsen
ligger i Rønde på Djursland.
Af Olaf Lind Foto Jørgen Jørgensen
Det ser dystert ud. Sådan er det første indtryk af denne
bebyggelse. Det ligner mere en high-tech virksomhed end boliger.
Mørke facader overalt, kun afbrudt af røde entredøre og altanernes
grå gulvplader. Den mørke farve skyldes facadernes beklædning
overalt med antracitgrå Rockpanel, som virker sort - nok også
forstærket af sneen, der dækker mark og mose samt jorden omkring
husene. En sommerdag med grønne græsplæner og farvede blomster vil
det hele nok tage sig mildere ud. Bebyggelsen er i øvrigt
fornuftigt disponeret og godt formgivet. Formerne er stramme
og kubiske, en minimalistisk formgivning, der i sig selv passer
godt til den sorte farve. I den lokale sammenhæng skiller
bebyggelsen sig ud på flere måder. For det første på grund af
farven. For det andet ved sin beliggenhed. Egnen omkring Rønde er
stærkt kuperet, så parcelhuse og boligbebyggelser er fortrinsvis
højt placeret, hvor man kan få udsigt over både by og land og
Århusbugten. Denne her bebyggelse ligger imidlertid lavt i
dalstrøget vest for Rønde, hvorfra der kun er udsigt til naboerne,
som er mindre virksomheder. Bebyggelsen ligger med andre ord i et
erhvervsområde. Det er alt sammen ikke de bedste betingelser for et
boligbyggeri, men under disse vilkår er der alligevel skabt en
boligenklave, der er funktionel, og som har sin egen stædige
karakter. De 46 boliger er opført af Randersegnens Boligforening
med Nils Engelund som arkitekt. Bebyggelsen stod færdig i
løbet af 2009.

Fornuftig placering
Oprindeligt var byggeriet tænkt som en kombination af andels- og
almene boliger med Kuben som bygherre for andelsboligerne, som
imidlertid ikke kunne afsættes. Derfor blev hele bebyggelsen
almen, men den forhistorie bemærkes ikke i den nuværende
udformning. Den fordeler boligerne på fire korte længer, hvoraf én
er i tre etager og de øvrige i to etager. De lave længer ligger
parallelt i retningen ca. øst-vest, mens den høje længe er
orienteret ca. nord-syd. Mellem længerne er der et bredt areal med
parkeringspladser og mindre friarealer, som med en passende
beplantning kan blive et udmærket fællesareal. Længernes placering
er en god udnyttelse af den vanskelige byggegrund. Alle boliger
over stueetagen har adgang fra altangange, men her er der
sørget for en rimelig begrænsning af indbliksgenerne gennem
højtsiddende eller smalle vinduer. Trapperne til altangangene er
udvendige og af stål, så de følger den knappe formgivning. Depotrum
til boligerne er placeret som tårne uden på altangangene, som
derved får lidt afskærmning, men tårnene er også en markant og
naturlig del af den kubiske arkitektur. Alle boliger har adgang til
en lille have eller til en altan af varierende størrelse. Ved
øverste etage på den 3-etages længe er altanerne sammenhængende, så
etagen er trukket tilbage på solsiden. Det giver denne forholdsvis
høje bygning en vis elegance, og den føjer sig naturligt ind i den
i øvrigt lave bebyggelse. Altanbrystninger af klart glas er endnu
en tidstypisk og i denne sammenhæng konsekvent detalje.

Nybrud
Ligesom bebyggelsesplanen er de enkelte boliger fornuftigt
indrettet. Rummene har passende størrelser, så de kan møbleres, og
alle fire typer har en rigtig entré med diskret indgang til
badeværelset. I alle typerne er køkken-alrum-stue slået sammen til
ét rum. Den løsning er efterhånden blevet tradition i nyere alment
byggeri. Den skaber da også en fornemmelse af rummelighed i små
boliger, men blandingen af mange funktioner i samme rum giver nok
også nogle konflikter i det daglige familieliv. De fire typer
spænder fra 75 til 96 m², hvoraf de største er regulære
familieboliger. Til forskel fra mange nyere boligbyggerier har
glaspartierne i dette byggeri moderate størrelser, uden at det går
ud over rummenes dagslys. Nogle gavlværelser har endda kun et
enkelt meget smalt og højt vindue. Også i udbuddet af boliger hos
Randersegnens Boligforening skiller denne bebyggelse sig
ud. Foreningen råder fortrinsvis over traditionelt byggeri i
rødt og gult murværk, og i den allerældste del af traditionen har
foreningen stået for fine restaureringer af nogle flere hundrede år
gamle bondegårde på Randersegnen (omtalt i Boligen 2009/9). I
forhold hertil er bebyggelsen i Rønde et markant nybrud, rationelt
indrettet, stramt formgivet og iklædt tidens sorte mode, der ellers
er mest udbredt i erhvervsbyggeriet.
Plus
Bebyggelsen er rationelt tilrettelagt i helhed og
detaljer, og den har en konsekvent, minimalistisk arkitektur.
Minus
De sorte (antracitgrå) facader giver et dystert indtryk og
signalerer mere erhvervs- end boligbyggeri. Bebyggelsen er desuden
omgivet af erhvervsbyggeri.
Boligen nr. 3 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
22. februar 2010 |
| Senest opdateret: |
27. oktober 2010 |