Boligpakke og lavkonjunktur gavner byggeriet af almene boliger

Af Samina Usman

Nu begynder der at ske noget inden for nybyggeriet af almene boliger. Byggeriet har ellers været inde i en historisk nedtur over de seneste par år, hvor tallene for tilsagn til alment byggeri i den grad skrabede bunden med kun 183 tilsagn i 2007. Men nu ser det altså anderledes ud. Således viser den seneste opgørelse fra Landsbyggefonden, at der blev givet 4.147 tilsagn til nybyggeri af almene boliger i 2009. Til sammenligning blev der givet 2.233 tilsagn året før. Altså næsten en fordobling af tilsagnene på bare et år. Formand Palle Adamsen, Boligselskabernes Landsforening, ser positivt på udviklingen og anerkender, at regeringens boligpakke fra foråret 2009, der indeholdt forbedrede muligheder for at bygge nyt, virker efter hensigten. Sidste år satte regeringen nemlig en række værktøjer i kraft for at sætte gang i byggeriet og beskæftigelsen. Maksimumsbeløbet blev forhøjet med seks procent i store dele af landet, og den kommunale grundkapital blev halveret til syv procent. Samtidig satte man huslejen ned med op til 1.000 kroner om måneden i en nybygget almenbolig for at give alle mennesker råd til at bo alment.




Ikke godt nok
Trods de progressive tal for tilsagn til nybyggerier er Palle Adamsen alligevel ikke helt tilfreds. "Vi ligger stadigvæk på et rekordlavt niveau, når det gælder alment nybyggeri. Vi har tidligere ligget på et meget større antal årligt. Analyser peger på, at der er behov for at bygge en del nye boliger især familieboliger," konstaterer han. Men en af hans indvendinger går også på, at mange kommuner ikke har råd til at være med til at bygge nyt. Han er af den opfattelse, at hvis regeringen for alvor vil sætte gang i det almene nybyggeri, skal kommunerne have adgang til at lånefinansiere grundkapitalen, som de før har haft mulighed for i perioder, hvor der har været behov for at stimulere byggeriet. Samtidig efterlyser han et endnu bedre finansieringsgrundlag, som giver en lavere starthusleje i de nye boliger. "Vi mener stadigvæk, at den huslejenedsættelse, som vi opnåede på op til 1.000 kroner om måneden i 2009, burde have været større, fordi der findes områder i landet, hvor de nye almene boliger stadig er for dyre for almindelige mennesker." Selv om regeringens boligpakke har præget udviklingen af alment nybyggeri i en positiv retning sidste år, er der også en anden væsentlig faktor, der spiller ind. For det er snarere kombinationen af boligpakken og det faktum, at der i øjeblikket er lavkonjunktur i landet, der tilsammen har været særligt gunstigt for nybyggeriet.

Opgav byggeprojekter
Tager man blot et kig tilbage i tiden i årene op til finanskrisen i 2008, vil man muligvis kunne huske, at bygge- og jordpriserne steg så voldsomt, at mange boligorganisationer måtte opgive flere byggeprojekter. Således beretter byggechef Gorm Evers, Boligforeningen AAB, om skrinlagte byggeprojekter fra før krisen, der pludselig er realiserbare. Dels på grund af regeringens boligpakke og dels på grund af, at entreprenørerne hungrer efter at få noget at lave. Han peger på, at håndværkerpriserne på bare et enkelt år er faldet mellem 25-30 procent til stor glæde for boligselskaberne. Også direktør Jesper Nygård, KAB, beretter om, at entreprenørerne er blevet nemmere at lege med. "Før hørte vi stort set aldrig fra entreprenørerne. I dag ringer de ekstremt meget, faktisk hver dag med gode tilbud. Finder vi en boligorganisation og en kommune, der er villig til at bygge, og er behovet der samtidig for boligerne, slår vi til. Samtidig er der ingen tvivl om, at KAB har fået hul igennem til mange interessante byggesager efter regeringens boligpakke trådte i kraft i 2009, hvilket er en glædelig situation," siger han og nævner, at de har søsat flere projekter som plejeboliger, hundrede familieboliger i hovedstaden og boliger af typen AlmenBolig+, hvor huslejen ligger betydeligt lavere end normalt.



Boligen nr. 4