• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Det halve Næstved under samme hat

Af Jørn Nyvang


Næsten halvdelen af de almene boliger i Næstved Kommune bliver 1. juli samlet i et nyt selskab: NæstvedBolig.

Fire boligorganisationer ventes at gå med i fusionen: Næstved Boligselskab (1.729 lejemål), Boligselskabet af 1943 (660), Boligforeningen af 5. maj 1947 (273) og Andelsboligforeningen Kornbakken (149).

Fusionen ventes godkendt ved generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder i løbet af foråret, oplyser forretningsfører Mogens Blom, Næstved Boligselskab, som også bliver chef for den nye organisation.

Administrationen vil blive placeret på Næstved Boligselskabs nuværende kontor. Herefter opløses Fællesadministrationen, som har stået for forretningsførelsen i de øvrige tre boligorganisationer.

Mogens Blom forudser store administrative besparelser hos beboerne i disse tre organisationer. Dertil kommer en besparelse udefra, som har gjort beslutningen lettere for de nye samarbejdspartnere. "Skat har klaret det hele for os," siger Mogens Blom og henviser til, at der er indført moms på ekstern administration.

Denne udgift kan beboerne hos '43, '47 og Kornbakken slippe for ved at sige ja til fusionen.




Boligen nr. 3 2010

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 22. februar 2010
Senest opdateret: 27. oktober 2010