Direktørskifte

Boligens læsere kender lederen på side 2. Den er denne gang skrevet af Gert Nielsen – præcis som de foregående knapt 24 år, hvor Gert Nielsen har været direktør for Boligselskabernes Landsforening og i øvrigt også ansvarshavende redaktør for Boligen. Men nu er det snart slut. Der kommer ikke flere ledere fra den kant, for den 29. april har Gert Nielsen efter i alt 35 års ansættelse i Boligselskabernes Landsforening sin sidste arbejdsdag. I rollen som ansvarshavende redaktør har Gert Nielsen ikke alene skrevet ledere. Han har også med stor nidkærhed læst alt redaktionelt stof igennem før tryk – ikke for at censurere, men for at sikre, at bladets redaktionelle medarbejdere ikke begik fejl i stort og småt. For at beskrive hvilke spor som Gert Nielsen har sat sig igennem sin tid som direktør i BL, har vi bedt en række personer, der har arbejdet tæt sammen med ham, om at fortælle om en hændelse, som karakteriserer Gert Nielsens stil, holdninger og personlige engagement. Og som noget helt unikt har redaktionen over de næste sider valgt at lade lige præcis disse bidrag undgå Gert Nielsens forudgående kritiske gennemlæsning. Vi tror på, at de lever bedst uden chefredaktionelle korrektioner.


Lukket ude af det gode selskab
Ud over mange forhandlinger om stort og småt, hvor Gert var en reel mod- og medspiller – han var kontant og lagde ikke skjul på, hvad han gik efter – husker jeg en episode for ganske længe siden. Vi var i lufthavnen en tidlig morgen for at nå en konference i Jylland. Dengang kunne man ryge i den bageste del af kabinen. Derfor foreslog jeg Gert, at han satte sig ved siden af ministeren oppe i den rygefri afdeling, så kunne de få en snak – og jeg kunne ryge. Hvordan snakken gik, ved jeg ikke. Vel landet talte vi om, hvordan vi skulle komme videre til konferencecenteret. Det var sædvanligt, at vi delte en vogn fra lufthavnen til mødestedet. Foran lufthavnen holdt imidlertid en kæmpe limousine og ventede på ministeren. Ministeren vinkede med en nådig håndbevægelse Gert af med ordene ”Vi ses senere”. Jeg kom trippende bagefter med ministerens tasker og fik kørelejlighed. Der stod Gert blodrød rasende over at være blevet værfet af. ”Det fik mine dybe klasseinstinkter op i mig,” som han sagde. Gert er stolt af sine rødder. Mange aftener efter en konference har han med varme talt om sin opvækst. Med opbakning hjemmefra blev han første student i familien. Han har med varme fortalt om sit forhold til sin mor, Asger og børnebørnene, som han bl.a. legede futtog med. Jeg synes, at jeg har lært Gert at kende som andet end Brutalis, der bulldozer sig igennem – og det er jeg glad for.

Vibeke Køie
Tidl. kontorchef i Boligministeriet



Kan multitaske
200 ord max! Til at beskrive et menneske! Den opgave havde Gert ikke løst. Gert havde krævet mere plads, fået den og brugt den. Sådan er det, og sådan er Gert. Han havde uden tvivl henvist til sekretariatets ret til kunstnerisk frihed. En mand af mange ord i både skrift og tale. Intet er for stort, intet er for småt til at få en grundig behandling. Alle vinkler skal med, når Gert bestemmer, og det har han jo gjort i mange, mange år. Det blev ikke i Gerts regeringstid, at Landsbyggefonden blev enkelt og gennemskueligt beskrevet, selvom det ikke har skortet på forsøg. Det er ikke meget – om noget – der undgår Gerts opmærksomhed. Alle antenner er ude, og det er de hele tiden, og her falder Gert uden for de almindelige fordomme om mænd, for Gert har simultankapacitet. Den eneste gang, hvor jeg har set det knibe lidt, var, da han til en  konference i Legoland havde børnebørnene med. 200 beboervalgte, som der skulle hilses på og smiles til, siddepladser, der skulle findes i et overfyldt lokale, et tag-selv bord, som børnene var godt i gang med at forsyne sig fra, – ja, så måtte Obersten oplade sin milde røst. Til at beskrive et menneske! Den opgave

Birthe Qasem
Formand for fsb og mangeårigt medlem af BL’s bestyrelse og forretningsudvalg



En kvik elev
Jeg kunne lide Gert  fra det øjeblik, jeg så ham, og det har holdt sig gennem alle de år, hvor vi har haft med hinanden at gøre. Han var en af mine kvikkeste studenter, blev en dygtig fagøkonom, kom til at betyde en masse for Vestegnen og fandt sin rette plads i tilværelsen som helstøbt, gennemhæderlig, idérig talsmand for Boligselskabernes Landsforening. I den egenskab blev Gert alle tiders sparringspartner for mig som boligminister fra 1978 til 1982. Han var inspirerende, når ideerne skulle omsættes til noget praktisk gennemførligt, og han var mobiliserende, når der skulle sikres den fornødne politiske og faglige opbakning. Det var ikke mindst Gert, som gjorde det muligt for Landsbyggefonden at finansiere forbedringer af de ældre almene boliger. Det var Gert, der lagde ryg til at bruge nogle af de penge, som ellers skulle være brugt på nye almene boliger, til at løse tagsagen i Albertslund og afhjælpe byggeskaderne andetsteds. Han var også med til at erstatte en menneskefjendsk saneringslov med en menneskevenlig  byfornyelseslov, og han stod bag datidens nye finansieringsordninger. Så vi er mange, der har meget at takke Gert for. 

Erling Olsen
Tidl. justistsminister, boligminister og formand for Folketinget


"Hvad skal vi lave, når vi bliver store"
Gert har aldrig været til filosofi og poesi. Og dog! Når de ydre omstændigheder er dertil – eksempelvis over en lille øl i Pedersens Familiehave på Pile Alle – har han ofte stillet det eksistentielle spørgsmål: ”Nå drenge, hvad skal vi så lave, når vi bliver store?” Og tro mig, det optager ham stadig. Og stadig oftere! Gerts poesi slog igennem allerede i 1970’erne, længe før vi blev større – for Gerts vedkommende også rent fysisk! Dengang styrtdykkede boligbyggeriet, og arbejdsløsheden i sektoren voksede til over 25 procent. Gert og fire andre glade drenge fra henholdsvis LO, Erhvervsrådet og LLO var på Bornholm, som led i en landsdækkende kampagne for byfornyelse og beskæftigelse. Den fælles hvidbog hed: ”Byfornyelse! – Nu kan det ikke vente længere”. Men under indtryk af den dejlige dag med Nexø’s saltsild og flere små øl, blev det hurtigt til: ”Byfornyelse nu – kan Og Gert følger ubønhørligt op med det eksistentielle spørgsmål: ”Hør Poul, hvor længe har du egentlig tænkt dig at blive i LO’s Brandsikre skab?” Nå ja, for mit vedkommende blev det kun 16 år mod 34 år i Gerts! Havde jeg bare vidst det dengang!” ”Hvad der kom ud af byfornyelsesoplægget? Lovgivning selvfølgelig – som så meget andet Gert tog fat på. Hvad Gert skal lave, når han bliver stor? Et kvalificeret gæt er noget med almene boliger... Tak Gert.”

Poul Nyrup Rasmussen
Tidl. statsminister

En babykop
Jeg husker ikke tydeligt første gang, jeg mødte Gert. Men efter et besøg på loftet og et kig i et produkt, som Gert også holder meget af – nemlig en Maylands kalender – så kan det stedfæstes til mandag den 15. august 1983 på et møde i Boligministeriet i det såkaldte Blåkildecenterudvalg. Derimod husker jeg meget tydeligt den første gang, hvor vi krydsede klinger. Det var lørdag den 7. april 1984. Det var et boligpolitisk seminar på Albertslund Rådhus, hvor høj-rente-bebyggelserne holdt seminar om den manglende hjælp til de udsatte boligområder. Jeg var beboervalgt fra AKB, Taastrup – og min rolle var at udfordre Gert og BL, der som strudsen stak hovedet i sandet og ikke ville erkende problemernes omfang. Gert havde mod nok til at møde op i løvens hule med revolutionens fortrop, og han tordnede om, at vi blot skulle indse de politiske realiteter, samarbejde og leve med de løsninger, der kunne fremskaffes. Jeg husker klart og tydeligt, at vi fik sat Gert på plads. Og sjovt nok så husker Gert klart og tydeligt, at han satte os på plads. Og det er den største fornøjelse ved at samarbejde med Gert. Han er ukuelig, og han fortsætter utrætteligt. Han er konstrueret fuldstændig som en babykop, der rejser sig op igen og igen og igen.

Jesper Nygård
Direktør for KAB og formand for Landsbyggefonden



Lader ikke et græsstrå tilbage
Når jeg tænker tilbage på mit samarbejde med Gert, da jeg fra 1981 til 1993 var departementschef i Boligministeriet, tegner der sig et billede af en personlighed med meget markante træk –  både åndeligt og legemligt. Denne kombination kunne undertiden virke frygtindgydende. Især på de mange store kredsmøder, hvor vi sammen optrådte og duellerede, og hvor størstedelen af tilhørerne var beboerdemokratiets rødder. Når Gert kørte mig hjem bagefter, benyttede jeg af og til lejligheden til at minde ham herom, hvor frygtindgydende han kan være. Det siger ganske meget om Gert, at svaret altid var: ”Det kan du sgu nok have ret i.” I sig selv en sjælden sejr at få, når modparten er Gert. Men også karakteristisk for hans kampvilje, entusiasme og stædighed er, at på det næste møde skete det samme. Når Gert ruller kampvognen ud, står der ikke et græsstrå tilbage. Sådan er Gert. Han brænder for den boligsociale sag og de mennesker, den drejer sig om, og han går indædt efter ikke bare at få ret, men at skabe resultater. Og skabt resultater har Gert ubestrideligt. Hans virkelyst, dygtighed, indsigt og politiske fornemmelse forenet med hans klasserene holdning, har bragt boligsagen langt. Jeg håber sandelig, at boligbevægelsen ikke lader det slutte her!

Ole Zacchi
Tidl. departementchef
i Boligministeriet



Soldat i klassekampen
En blandt flere spektakulære juridiske sager, jeg har haft sammen
med Gert N., er naturligvis grundlovssagen om salg af almene
boliger. Efter at have formuleret BL’s klare standpunkt i bemærkningerne
til lovforslaget om salg var Gert ikke det mindste i tvivl om, at retssagen måtte føres mod staten, da den første konkrete tvangssag opstod mellem Farum Kommune og AAB København. Nogle dage efter sagens grundige procedure i Østre Landsret skulle dommen ”afsiges”. Det vil dog blot sige, at den skriftlige dom blev udleveret til vores advokat, der kunne læse det sørgelige enstemmige resultat op på Landsrettens trappe. Gerts reaktion var klar og ikke spor overraskende. ”Klassedomstol!”, nærmest råbte han ud over hele Landsretten og Bredgade i København, så den stilige advokat, Henrik Christrup, måtte lægge en dæmper på ham. Som bekendt tabte vi desværre også i Højesteret, dog med en helt anden begrundelse end Landsrettens og kun knebent med dommerstemmerne 5 mod 4. Højesteret er åbenbart ikke helt så klasse-ren som hverken Østre Landsret – eller Gert!

Preben Mathiesen
Juridisk konsulent i Boligselskabernes Landsforening

Blev et jakkesæt
Gerts lobbyisme hos de politiske forbindelser blev mere raffinerede, da han blev direktør. Sweateren skiftet ud med jakker i forskelligt tilsnit. Humoren holdt heldigvis sit indtog, og den gensidige tillid voksede – kun en gang troede Gert, at det var nemmere at få tilgivelse end tilladelse. Telefonsamtalernes længde var legendariske, når noget skulle opnås, og kravet om bestemmende indflydelse på lovproceduren forblev intakt, hver gang der skulle stoppes endnu et bundløst hul i sektoren. Ikke alle bevægelsens krav vandt dog gehør, for eksempel den omsiggribende ligestilling med både mandlige og kvindelige medlemmer i ministerielle udvalg. Man kunne være overbevist om at få et tilbud om, at enten Gert eller Jesper Nygård ville stille i kjole.

Birthe Rosenmeyer Paulsen f. Lehmann
Tidl. afdelingschef / vicedirektør i Boligministeriet



Har bedre timing
Til denne sluttede kreds er jeg ikke bleg for at indrømme, at jeg
har lært en del af Gert Nielsen, også selv om Gert både er lidt
yngre end mig og også har en lidt kortere karriere i boligbevægelsen.
Det er ikke helt let at pege på netop den begivenhed, som jeg har lært mest af, men jeg har så valgt en af dem, der ligger længst tilbage i tiden. I Gerts og min grønne ungdom havde jeg ansvar for en konference på Haraldskær og havde indskrevet Gert til at levere et indlæg under den nok så kendte overskrift; ”Aktuel boligpolitik”. Gert gik på fredag aften, og herefter skulle vi lige vende et par af de interessante vandingssteder i Vejle. Det gjorde vi så, men det blev lidt ud på de små timer, før vi igen fandt Haraldskær. Lørdag morgen tog Gert så retning mod Galgebakken, medens jeg skulle på podiet kl. 9.00. Det var ikke godt, slet ikke. Min redning var nok, at de gæve boligtillidsfolk også havde været på turne i Vejle.

Henning Kirk Christensen,
Direktør for Boligforeningen Højstrup og
tidl. formand for Boligselskabernes Landsforening



Nordisk boligkriger
Gert har afsky over for indholdsløse og rituelle arrangementer.
Gerts holdning er, at langt de fleste internationale begivenheder
og boligkonferencer er ceremonier uden indhold –
derfor deltager Gert stor set aldrig i internationale konferencer
– med mindre han selvfølgelig selv skal være hovedtaler.
På et område tændes Gerts følelser for det internationale
– det er samarbejdet mellem de nordiske boligorganisationer
i NBO regi. Her er Gert formand, og han leder NBO
med engageret, kyndig og indsigtsfuld hånd frem til årsmødet
i september 2010.
Gert har et indgående kendskab til boligpolitikken i norden
og forholdene hos vore nordiske ”brødre”. Et særlig varmt
hjerte har han for det svenske… Hvorfor så det? – Jo Gerts mor
er født i Sverige, og jeg tror Gert indimellem oplever sig selv
som halvsvensker – og det forklarer i sig selv meget.
Med den svenske arvemasse i sine gener, sit ophav
i København SV og sit ubestridelige intellekt, boltrer
Gert sig for bordenden i timelange møder og
behersker efter sin egen opfattelse et nordisk
sprog, som gør alle i stand til at forstå selv komplicerede
boligpolitiske og tekniske udredninger – i hvert fald efter Gerts egen opfattelse. Jeg forstår det også – det er københavnsk tilsat to svenske ord, som drysses med rund hånd – Lunch og hejsan.

Palle Adamsen
Direktør for Lejerbo og formand for
Boligselskabernes Landsforening



Urkraft med akademisk fernis
Når han ser sit snit til det, bruger han sin store begavelse til at sikre forbedringer for almene beboere. Alle ”fronter” i en sag bevogtes dag og nat. Fornøden”digeforstærkning” udføres straks. Gert Nielsen er en urkraft med akademisk fernis, der ikke fører kampe, som er dømt til nederlag, men altid har blik for løsningsmuligheder.  En sådan opstod i sagen om Lundegården i Ballerup – midt i 1990’erne. Fugt og skimmelsvampe ramte gårdhus-bebyggelsen, der i 1980’erne kun var blevet begrænset renoveret og ikke i samme omfang som ”alle byggeskaders moder”, gårdhusene i Albertslund Syd. Sagkundskaben v/Sundhedsstyrelsen havde ikke tilstrækkelig viden til accept af partiel renovering, men krævede fjernelse af al organisk materiale. Det meste af bygningerne skulle således væk, og renoveringsudgiften oversteg langt Landsbyggefondens driftsstøttemuligheder.Beboerne demonstrerede ved majestætens åbning af den samtidige boligudstilling på Egebjerggård, og BT bragte et billede fra luften af alle de prisgivne beboere, der stod uden for deres boliger. Boligminister Ole Løvig var presset og gav derfor tilslutning til en plan om statsstøttet nybyggeri af alle de 628 boliger – alene med genbrug af betonbagvæggene. Alle sagens parter, boligorganisationen, kommunen, realkreditten og fonden bar dog også til. Det imponerende resultat kan stadig beses i Ballerup.

Birger Kristensen
Sekretariatschef for Landsbyggefonden



Kender forskel på op og ned
Det er en lang og flot karriere, der afrundes, og BL bliver ikke det samme efter Gert. Han har været klippen, som Landsforeningen stod på igennem alle de sidste tre årtiers enorme udfordringer med stigende social og etnisk opsplitning i boligområderne – og i vort land.Gert er et af de mennesker, jeg har kendt  længst og bedst… I 49 år – Siden gymnasietiden. Og vi har i alle årene været i tæt politisk dialog. Vi fulgtes ad på Politstudiet og i Frit Forum. Og vi har vort fritidskollektiv på Endelave med andre nære og gamle venner. Måske får vi fremover mere tid til at være der både alene og med børn og børnebørn. I et omskifteligt og hektisk liv er det helt afgørende at have en ven, der altid kan kende forskel på op og ned, på ret og vrang. Altid har styr på kendsgerningerne. Gert lever – skønt ateist – op til det bibelske krav om, at din tale skal være ja – ja og nej – nej, og hvad der derudover er, det er af det onde. Han er ubestikkelig og holder ikke af bragesnak. Han er en klippe, man altid kan hælde sit hoved til. Han har altid styr på kendsgerningerne, er på forkant afklaret. Altid solidarisk og med dyb retfærdighedssans. Som ven også altid hensynsløst ærlig og kritisk. Vi er nogen, han har holdt i ørerne i alle disse år. Tak også for det!

Mogens Lykketoft
Tidl. finansminister og udenrigsminister




Boligen nr. 5 - 2010