• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Dyster fremtid for arbejdsløse ufaglærte

Foto: Colourbox

I følge en ny analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd ser fremtiden dyster ud for arbejdsløse ufaglærte industriarbejdere. Hvis virksomhederne skal overleve, er de nødt til at flytte produktionsarbejdspladser til udlandet, f.eks. Kina, hvor lønningerne er langt laverere end i Danmark.

Fremtiden ser dyster ud for arbejdsløse ufaglærte industriarbejdere, der ikke er parate til at gennemføre en uddannelse for at blive på arbejdsmarkedet. For i fremtiden har virksomhederne brug for faglærte og videreuddannede medarbejdere.

Det er gået hårdt ud over ufaglærte industriarbejdere under det seneste års krise. 50.000 job er forsvundet fra industrien, ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Fagforbundet 3F har tredoblet antallet af langtidsledige medlemmer på bare et år, og næsten halvdelen er dem er industriarbejdere.

De ufaglærte job forsvinder helt, imens ledigheden stiger. Til gengæld kommer Danmark til at mangle uddannet arbejdskraft om bare ti år.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en analyse for Magasinet Penge, der viser, at der i 2019 vil være et overskud af 90.000 ufaglærte. Til gengæld vil der mangle 45.000 faglærte og 105.000 med en videregående uddannelse.

Danmark har altså en udfordring, fordi de ledige ikke har den uddannelse, som der er brug for i fremtiden.


Download analysen:

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 8. april 2010
Senest opdateret: 27. oktober 2010