Eksplosivt fokus fra medierne
Af Michael Thorberg
Den politiske opmærksomhed omkring den såkaldte ghettoproblematik
og den boligaftale, som netop er forhandlet på plads, har givet en
ekstrem medieeksponering af Danmarks almene boliger. Infomedia
er Danmarks største medieovervågningsvirksomhed, som registrerer
artikler og nyhedsindslag i store og små aviser samt elektroniske
medier, og i Infomedias database er det muligt at danne sig et
indtryk af, hvor stort medietrykket har været.
Boligen har således undersøgt, i hvor mange artikler og indslag
ordene "almen bolig" har været brugt. Igennem det seneste år er det
sket 4.775 gange - heraf 806 gange i de seneste 30 dage. Dette kan
så sammenlignes med, hvor mange gange ordet "ghetto" har været
anvendt. Det er sket 9.380 gange - heraf 2.897 gange de seneste 30
dage. På samme måde kan man bruge Infomedias database til at
få overblik over hvilke boligområder, som i særlig grad har
mediernes bevågenhed.
Boligen har undersøgt tallene for ti udvalgte områder, og af
tabellen fremgår, at Vollsmose stadig er suverænt det mest omtalte
boligområde, mens Vejleåparken (det tidligere Ishøjplanen), som er
et af Danmarks allerstørste almene boligområder, lever i relativ
anonymitet i medierne.


Boligen nr. 12 - 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
19. november 2010 |
| Senest opdateret: |
23. november 2010 |