Elever sætter fut i boligforeningen

 

Af Jørn Nyvang
Foto: Jonas Ahlstrøm

 

Kontorelever er mere undtagelsen end reglen i almene boligadministrationer. 29 af 198 administrationer har for tiden kontorelever, viser en opgørelse. Færre end hver sjette. En af undtagelserne er Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) i Vejle. Her er det utænkeligt ikke at skulle bidrage til den almene sektors administrative fødekaede. Det er en bestyrelsesbeslutning, at der skal være kontorelever, og der er permanent to, én i økonomiafdelingen og én i udlejningen. ”Som fastansatte synes vi godt om at få unge ind med nye impulser,” siger elevansvarlig Charlotte Fjalland, AAB. ”De kan en masse med edb, vi kan lære af. De stiller spørgsmålstegn ved indgroede vaner. Vi bliver tvunget til at tænke nærmere over, hvad vi egentlig går og laver.” AAB må dog også selv have evnet et og andet som uddannelsessted. Hver af de seneste tre kontorelever har ved deres uddannelses afsluttende fagprøve opnået 12, den højest mulige karakter efter den nye skala. Samtidig har kontoreleverne sat gang i aktiviteter, som boligforeningen mener at have høstet store økonomiske og pædagogiske gevinster ved.

 

Plads til fremtiden

De 29 administrationer har tilsammen 49 kontorelever, viser opgørelsen, der er hentet på Undervisningsministeriets portal, praktikpladsen.dk. Det svarer til de tal, fagforeningen HK ligger inde med om uddannelsespladser i den almene boligsektor. Alle de store forretningsførerselskaber har elever. Af dem har DAB flest med fem. Det samme har fsb i København. De 49 elever svarer til én for hver fjerde boligadministration. Hermed uddanner den almene boligsektor forholdsvis flere unge end andre kontorarbejdspladser. Tager man alle brancher under ét, er der én kontorelev for hver sjette arbejdsplads. Alligevel peger uddannelsespolitisk sekretær Claus Agø Hansen, HK, på, at der er særlig gode grunde til, at de almene boligorganisationer ansætter flere kontorelever. ”Det almene boligområde er ikke så berørt af den økonomiske krise som andre. De almene boligorganisationer burde generelt tage langt flere elever. De vil have godt af det. Det er en investering i fremtidens medarbejdere, som vi mange andre steder fra ved kan betale sig. Der er i forvejen tradition for, at det almene boligområde holder på sine medarbejdere. På denne måde får de mulighed for at skabe sin egen kernearbejdskraft,” siger Claus Agø Hansen. Han erkender, at det er lettest at finde plads til elever i store boligadministrationer. Men påpeger samtidig at det også skulle være muligt i de mindre administrationer. Her henviser Claus Agø Hansen på lægekonsultationer. Her fungerer det fint med kontorelever, selv om der kun er et par administrative medarbejdere.

Eksamen i virkeligheden

Med 4.250 lejemål er AAB Vejle blandt de større boligadministrationer i provinsen. Boligforeningen lægger vægt på, at uddannelsen slutter med en fagprøve, som er andet end en teoretisk øvelse. ”Den skal indeholde noget, vi kan bruge til noget. Noget vi gerne vil have lavet, men mangler personalemæssige ressourcer til at føre ud i livet,” siger Charlotte Fjalland. For Jeanette Christensen, der blev uddannet for to år siden, handlede det om at indføre en systematik, så boligforeningen fik kradset mange flere penge hjem fra skyldnere. Hendes forslag ved fagprøven er blevet ført ud i livet i et sådant omfang, at kontoen for udestående fordringer er styrtdykket i AAB's regnskaber. For Olga Solodkina, der er uddannet ved udgangen af august, drejede det sig om at skabe nogle beboervenlige regnskaber, som baglandet kunne forstå. Det er i den grad lykkedes, viser en spørgeskemaundersøgelse. ”Det er vildt fedt som elev at gå i gang med en opgave og vide, at det ikke bare er noget, man skal lave, men noget, som vil blive brugt, jubler Jeanette Christensen. ”Det er vigtigt, at man får lov at arbejde med noget, som man får respons på, og som bliver brugt. Det er ikke bare noget, man skriver på, fordi det skal afleveres på skolen,” supplerer Olga Solodkina.

 

 

Læs også: Skyldnerjagten går ind