Energirenoveringer skal kunne betale sig

Af Regnar M. Nielsen

Der er grønne, røde og blå bobler overalt. De hænger på store bannere ned af væggene og står i forskellige størrelser som plastikskulpturer. ”De symboliserer, at tanker i dag skal boble,” forklarer Henrik Bang fra Bygherreforeningen. Det er en bred kreds, der denne 22. april skal boble tanker i DGI-byens konferencesal. Det er en bred kreds af repræsentanter fra både de almene boligorganisationer og Danmarks private udlejere. Bag arrangementet ligger et sjældent, men yderst effektivt samarbejde mellem Bygherreforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, der har repræsenteret
de private udlejere og AlmenNet, der repræsenterer de almene boligorganisationer De tanker, der skal bobles af de cirka 150 konferencedeltagere fra de to udlejningsverdener, skal handle om, hvordan man sikrer energirenovering af den eksisterende boligmasse og ikke mindst, hvordan man får råd til det. Snakken går lystigt hen over bordene mellem de blandede private og almene udlejere. Og umiddelbart kunne de godt komme fra samme sektor. Ingen af de tilstedeværende stiller spørgsmålstegn ved, at for meget CO2 og den medfølgende drivhuseffekt medfører alvorlige problemer. Der er heller ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at de skal gøres noget ved det. Men alle er samtidig enige om, at det skal gøres med omtanke og kraftig hensynstagen til beboere, kulturarv og finansiering.

”Der er ingen tvivl om, at der skal gøres noget ved den eksisterende boligmasse, hvis vi skal indfri de ambitiøse og nødvendige målsætninger om at mindske produktionen af CO2. Men det bliver en meget krævende opgave, der skal løses med omtanke,” sagde direktør i KAB, Jesper Nygård, der repræsenterede den almene boligsektor. ”Dels skal de energiforbedrende tiltag også medføre andre brugsværdier for beboerne. Det vil være tåbeligt at sætte en energirenovering i gang for alene at forbedre energiregnskabet. Det bør i stedet være noget, man gør, når man alligevel har fat i den store hammer i forbindelse med, at der skal skiftes eksempelvis badeværelse og køkken. Og det skal kunne finansieres inden for rimelige huslejer, mennesker me d almindelige indkomster kan betale,” fortsatte han. Jesper Nygård var ikke i tvivl om, at den almene sektor allerede nu indarbejder energibesparende tiltag i det eksisterende byggeri, hvis det medfører her og nu besparelser for beboerne eller i det omfang, der kan ydes økonomisk støtte, der eliminerer eventuel risiko og ekstraudgifter. Klimaminister Lykke Friis havde ikke umiddelbart nye penge med, men gav dog et halvt løfte om, at flere barrierer må fjernes. ”Når vi taler om mulighederne omkring det almene byggeri, er der ingen tvivl om, at eksempelvis maksimumbeløbet skal reguleres, så de passer til moderne krav,” sagde ministeren.

Pas på arkitekturen
Formanden for Ejendomsforeningen Danmark, John Frederiksen, var i det store og hele enig. Men strammede dog op ved at konstatere, at udlejere og lejere skal holdes økonomisk skadesløse, og at velfungerende eksisterende ejendomme med høj arkitektonisk værdi i mange tilfælde bør fritages fra at blive molesteret af nye dominerende klimaskærme. ”Spring dog ejendomme, der har god arkitektonisk værdi, og hvor beboerne trives til en husleje, de kan betale, over og brug i stedet ressourcerne på at sikre, at nybyggeriet bliver i orden,” sagde han. Specielt var der enighed om, at der skal gøres meget for at sikre de arkitektonisk bedst udførte byggerier mod forandringer. Især stadsarkitekt i Århus Kommune, Gøsta Knudsen, gik i forbøn for de pæne byggerier, som han kaldte en væsentlig del af vores kulturarv.

Så meget CO2 skal spares
Målsætningen for CO og samfundet i øvrigt jagter, er fastsat af EU. Inden 2020 skal landene reducere CO med 20 procent til niveauet i 1990. I 2050 skal det være reduceret med mindst 80 procent. Cirka 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark stammer fra bygninger. De godt en million udlejningsboliger i Danmark bruger cirka 10 procent af den samlede energi. Derfor har Folketinget allerede vedtaget stramme energirammer, når det gælder nybyggeri. Allerede i år skal energiforbruget i nybyggeri være 25 procent mindre, end det var tilfældet sidste år. I 2015 skal det reduceres med yderligere 57 procent. Og i 2020 skal energiforbruget være helt CO2. Men det vil ikke opfylde Danmarks forpligtigelser på hverken kort eller lang sigt, da nybyggeri kun udgør en procent af den samlede boligmasse. Derfor skal der ses på, hvordan den eksisterende boligmasse også kan effektiviseres. 2 udslip, som den danske regering2-udslippet2-neutralt. Målsætningen for CO2-udslip, som den danske regering og samfundet i øvrigt jagter, er fastsat af EU. Inden 2020 skal landene reducere CO2-udslippet med 20 procent til niveauet i 1990. I 2050 skal det være reduceret med mindst 80 procent. Cirka 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark stammer fra bygninger. De godt en million udlejningsboliger i Danmark bruger cirka 10 procent af den samlede energi. Derfor har Folketinget allerede vedtaget stramme energirammer, når det gælder nybyggeri. Allerede i år skal energiforbruget i nybyggeri være 25 procent mindre, end det var tilfældet sidste år. I 2015 skal det reduceres med yderligere 57 procent. Og i 2020 skal energiforbruget være helt CO2-neutralt.


Boligen nr. 6 - 2010