Fire nye medlemmer af Børnerådet
Børnenes talerør har fået fire nye medlemmer. Indenrigs- og
socialminister Karen Ellemann har udnævnt nye medlemmer af
Børnerådet som erstatning for fire medlemmer, der træder ud af
rådet.
Af Heidi Andersen
Børnerådet arbejder for børns ret til beskyttelse, indflydelse
og omsorg. Rådet er politisk uafhængigt og kan derfor handle på
baggrund af egne beslutninger.
De fire nye medlemmer er:
Vibeke Borberg, cand. jur., advokat (H) og ph.d.
stipendiat på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet. Hun har
skrevet speciale om tvangsfjernelse af børn og har omfattende
procedureerfaring i bl.a. sager om tvangsfjernelser.
Lisbeth Wilms, sygeplejerske og sundhedsplejerske. Gennem sit
arbejde som leder af indsatsen vedr. sundhedspleje, sundhedsfremme
og forebyggelse samt Børneterapien i Gentofte Kommune har hun fået
stor viden om børn og børnefamiliers sundhed.
Mads Roke Clausen, adm. direktør i Mødrehjælpen og medlem af
bestyrelsen for Ungdommens Røde Kors, The Mary Foundation,
Frivilligrådet og Alexandra Kollegiet.
Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Kommune. Fra
2001 til november 2009 var han formand for Børne- og
Kulturchefforeningen.
De fire afgående medlemmer af Børnerådet:
Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident ved Helsingør
Retskreds;
Else Guldager, sundhedsplejerske og konsulent for
Sundhedsstyrelsen.
Niels Egelund, professor og institutleder på Danmarks Pædagogiske
Universitet.
Jens Sejer Andersen, journalist og sekretariatschef for
institutionen Play the Game.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
11. januar 2010 |
| Senest opdateret: |
27. oktober 2010 |