• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Ghetto, ghetto, ghetto

Foto: Martin Ljung Krabbe

Brugen af ordet ghetto er det seneste år nærmest eksploderet. Igennem det seneste år er ordet "ghetto" blevet brugt i medierne i alt 9.380 gange - heraf 2.987 gange alene de seneste 30 dage. Kigger man på tallene tilbage fra 2008 - 2009, blev ordet "ghetto" brugt i alt 2.794 gange, skriver Boligen, der udkommer på onsdag.


I mange almene boligområder er man lige nu dødtrætte og skumrasende over, at ordet "ghetto" i dag bruges i flæng om steder, hvor beboerne absolut ikke selv opfatter sig selv som boende i en ghetto, og det forstår man godt i Boligselskabernes Landsforening:

"Når regeringen udpeger visse områder som særligt udsatte problemområder, er det ikke særligt hjælpsomt for områderne, at man i samme omgang stempler områderne som ghettoer. Det kan godt være, at områderne på den officielle ghetto-liste blandt andet får særligt gode muligheder for at tiltrække ressourcestærke familier - det springende punkt er bare: Hvem gider bo i en ghetto?," spørger presse- og informationschef Michael Thorberg, der samtidig glæder sig over, at den ekstreme mediebevågenhed igennem de seneste måneder - ghetto eller ej - har medført, at den almene sektors vilkår og udfordringer er blevet gjort til genstand for offentlig debat og synliggjort på en måde, som både har været seriøs og konstruktiv.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 22. november 2010
Senest opdateret: 22. november 2010