• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Graffiti skaber stor utryghed

Utryghed, uorden og sandsynligvis anden kriminalitet som indbrud og tyveri. Den ulovlige graffiti har mange skyggesider, og derfor er boligorganisationer nødt til at sætte ind over for den, mener forskere.

Af Søren Reinau

Kunst eller gyseligt hærværk? Den ulovlige graffiti deler vandene, og mens graffitimalere diskuterer indædt med modstandere, melder kommuner landet over, at graffitien bider sig fast i gadebilledet. Og det gør beboerne ængstelige og usikre, lyder det fra forskere. "Graffiti og andre tegn på forfald, som tyder på, at her kan man i fred og ro begå kriminelle handlinger, gør mange mennesker utrygge," siger seniorforsker i Statens Byggeforskningsinstitut Helle Nørgaard, der er medforfatter til  rapporten 'Byrum for alle'. Den viser, at beboere i områder præget af graffiti og hærværk gerne går en omvej for at undgå de hårdest ramte steder. "Tanken er, at hvis man kan slippe af sted med ulovlig graffiti i et område, kan man også slippe godt fra andre kriminelle handlinger. De steder vil beboerne ikke færdes, så de planlægger trygge ruter, der fører dem udenom," fortæller seniorforskeren, som taler om en spiral af forfald, hvor graffiti og andet hærværk trækker endnu mere med sig.

Graffiti smitter
Den samme mekanisme har specialkonsulent Karsten Nielsen fra Det Kriminalpræventive Råd lagt mærke til. Ulovlig graffiti ses ofte sammen med ødelæggelser af plankeværk, skure og bevoksning. "Noget ulovligt fører let mere ulovligt med sig. Hvis der er en smule graffiti et sted, tænker graffitimalerne,  at her er godt at male. Og så gør de det," forklarer Karsten Nielsen, der står bag rådets publikation 'Ud med den ulovlige graffiti'. Graffitien havner ifølge Det Kriminalpræventive Råd på en kedelig fjerdeplads over ting, der gør os mest trygge. Visse graffitimalere, der i forvejen er i en højrisikogruppe, havner også lettere i anden kriminalitet - og nogle graffitibefængte områder er mere plaget af anden kriminalitet som eksempelvis indbrud og vold. graffitien ofte finder hen til
steder, der er uden opsyn.

Tilskynder til tyveri
Men graffitien i sig selv kan også medvirke til at gøre os til lovbrydere. Det er i hvert fald resultatet af en opsigtsvækkende undersøgelse fra Groningen Universitet i Holland. Forskerne lod blandt andet en rudekuvert med en synlig pengeseddel stikke ud af en postkasse. Og så observerede de hvor mange forbipasserende, der diskret lod pengene glide ned i deres egen lomme. Hvis postkassen var ren, stjal 13 procent pengene. Men hvis den var overmalet med graffiti, og der flød med affald, valgte end dobbelt så mange at snuppe pengene. Et andet eksperiment viste, at folk er klart mere tilbøjelige til at smide affald på jorden, når de omkringliggende mure er overmalet med ulovlig graffiti. "Det er meget tankevækkende. Der er kræfter i spil, som giver grund til at tro, at graffiti har sammenhæng med anden kriminalitet og brud på almindelige regler og normer. Der er i hvert fald meget, som peger i den retning, og det gør, at det er farligt at lukke øjnene for den ulovlige graffiti i et boligområde," mener Karsten Nielsen.

Graffiti.jpg


Boligen nr. 12 - 2010

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 19. november 2010
Senest opdateret: 23. november 2010