Grundejere får en milliard kroner tilbage
Grundejere, som har betalt for meget i ejendomsskat, kan nu se
frem til at få deres penge igen. Sådan lyder beskeden fra
indenrigsminister Bertel Haarder (V). Det drejer sig om cirka
en milliard kroner. Regeringen har erkendt de ulovlige
skatteopkrævninger, men vil lave loven om fra næste år, så
kommunernes praksis bliver lovlig. Ud over parcelhusejere i
udstykningsområder kan også boligselskaber og andelsboligforeninger
have store beløb til gode.
Regeringen har på den baggrund besluttet, at alle
grundejere, der har betalt for meget i ejendomsskat, vil få pengene
tilbage. Samtidig udsætter regeringen forældelsesfristen, så ingen
kommer i klemme på grund af forældelsesfrist, og det forsøges at
finde en løsning så alle, der har krav på penge tilbage bliver
identificeret via it og automatisk får pengene tilbage.
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder
siger:
"Det vigtige er, at ingen kommer i klemme. Jeg er
meget glad for, at kammeradvokaten i dag har sagt god for, at vi
finder en ordning, så ingen rammes af en uklar lovgivning og
administration. Det betyder, at kommunerne skal tilbagebetale alle
ulovligt opkrævede ejendomsskatter, når det er teknisk muligt, idet
forældelsesreglerne udsættes til udgangen af 2013, og at
tilbagebetaling, som kan identificeres via IT-systemerne, ikke er
afhængig af, at borgerne selv rejser krav om
tilbagebetaling."
Han vil på den baggrund fremsætte ændringsforslag til
L 65, som indebærer:
- At kommunerne tilbagebetaler alle ulovligt opkrævede
ejendomsskatter, når det er teknisk muligt, idet der indsættes en
bestemmelse i L 65 om, at forældelsesfristen løber fra tidspunktet
fra lovens ikrafttræden. De almindelige regler for genoptagelse af
ejendomsvurderinger gælder fortsat.
- At tilbagebetaling, som kan identificeres via
IT-systemerne, ikke er afhængig af, at borgerne selv rejser krav om
tilbagebetaling.
Baggrund
- Grundskatteloftet blev indført i 2003. Formålet er at
sikre, at grundejere ikke oplever store stigninger i grundskylden
fra det ene år til det andet, når vurderingerne
stiger.
- Desværre har det vist sig, at den udformning, som loven
fik tilbage i 2003, har en konsekvens, som slet ikke svarer til det
enkle formål om at sætte loft over den mulige årlige stigning i
ejendomsskatten.
- Problemet er, at får en grundejer eksempelvis forhøjet et
fradrag for grundforbedringer i 2005 eller senere, så skal det
typisk trækkes fra i grundværdien helt tilbage i 2001. Man tager
altså et fradrag, der er beregnet med udgangspunkt i de senere
langt højere vurderinger i f.eks. 2005 og trækker det fra i det
tidligere år 2001, hvor grundværdien var lavere. Det fører til en
lavere skat - i nogle tilfælde et rundt nul.
- Det har aldrig været meningen at skabe særligt favorable
fradragsmuligheder. Meningen var som sagt at sætte loft over de
årlige stigninger.
- Lovforslaget L 65 skal sikre, at grundskatteloftet
fremover får den virkning, der oprindeligt var
meningen.
- Sådan har kommunerne også administreret siden 2005. I
overensstemmelse med lovens hensigt, men - har det vist sig - ikke
i overensstemmelse med lovteksten.
- Det betyder, at der er nogle borgere, som skal have penge
tilbage.
- Det har endnu ikke været muligt at opklare det økonomiske
omfang af tilbagebetalinger, men det vurderes at dreje sig om et
betydeligt beløb. Det kan dreje sig om 1 mia.kr. eller
mere.
- Den nedsatte arbejdsgruppe mellem KL, Skatteministeriet,
Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet fortsætter
arbejdet med den praktiske håndtering af
tilbagebetalingsspørgsmålet.
Læs også:
Pressemeddelelse fra Boligselskabernes Landsforening:
Almene lejere protesterer: Uretfærdigt
lovforslag
Brev fra Boligselskabernes Landsforening til
Folketingets kommunaludvalg
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
3. december 2010 |
| Senest opdateret: |
3. december 2010 |