Historien om privat udlejning – mest for økonomer

 

Af Gert Nielsen

Det tjener Ejendomsforeningen Danmark til ære, at de i forbindelse med foreningens jubilæum har ofret kræfter på udgivelsen af en bog med hovedvægten lagt på indlæg fra økonomer med indsigt i boligmarkedet. Men valget af forfattere er nok ikke helt tilfældigt. Således optræder den såkaldte forskningschef i CEPOS, Henrik Christoffersen, med en beskrivelse af den private udlejnings økonomiske historie i hele bogens første halvdel. Henrik Christoffersen er en habil økonom, der kan sin økonomiske historie, og Henrik Christoffersen har udført ganske banebrydende forskning omkring den almene sektors forhold, da han var ansat på Amternes og Kommunernes Forskningscenter. Det var de første registeranalyser af udviklingen i beboersammensætningen i de forskellige boligformer, og det var med til at skabe en helt ny erkendelse om problemer i den almene sektor i det såkaldte John Winther-udvalg fra 1987. Siden har Henrik Christoffersen erstattet den uafhængige forskerrolle med en meget politiserende rolle i den liberale tænketank CEPOS, hvor han er udstyret med den noget misvisende titel ”forskningschef”. Men Henrik Christoffersen kan stadig sin økonomi, og store dele af hans meget lange historiske redegørelse om boligpolitikkens udvikling I Danmark er ganske læseværdig. Han har f.eks. et veloplagt opgør med de demografisk betingede boligprognoser, som man første gang dummede sig med under boligminister Aksel Møller i 1952, og som siden blev gentaget af Ølgaard-udvalget i 80'erne. Den type af demografisk bestemte prognoser duer simpelthen ikke, fordi de slet ikke tager højde for økonomiens betydning. Den faglige stil i Henrik Christoffersens lange afsnit brydes dog også af enkelte mere rendyrkede politiske udsagn, som ikke levner megen forståelse for Henrik Christoffersens egen boligforskning I 1987. F.eks. er indeholdt følgende om 80'ernes boligpolitik: ”Landsbyggefonden var sammen med statskassen blevet garant for, at dårligt drevne boligselskaber, som havde truffet dårlige dispositioner og opført dårlige bebyggelser, blev holdt i live frem for at få lov at gå fallit og få de ansvarlige ledere draget til ansvar.” Her er ikke megen forståelse at hente.

 

Olsen for fuld udblæsning

Bogens korteste og mest morsomme indlæg er skrevet af fhv. boligminister, Erling Olsen, der også er økonom. Erling Olsen fremhæver betænkelighederne ved lejereguleringen i forhold til de skævvridninger, som kan opstå, og dette synspunkt fokuserer Ejendomsforeningen på i pressemeddelelsen ved bogens udgivelse. Men Olsen har også et helt andet budskab, som ikke fandt vej til pressemeddelelsen. Han beskriver sig selv som funktionssocialist, hvor det udslagsgivende set med hans politiske øjne var, ”at ejendomsretten til egen bolig gav tryghed, medens ejendomsretten til andres boliger gav mulighed for udnyttelse af andre”. Og uglen slutter med følgende hilsen til jubilaren: ”Med det private udlejningsbyggeri har jeg det nogenlunde som med de private skoler og de private sygehuse. Alle skal have lov til at være her. Men de offentlige tilbud – herunder de almene udlejningsboliger – skal gøres så attraktive, at de fleste vælger dem.” Undervejs i det korte indlæg får den gamle mester også gjort op med tidligere tiders tankegang om totalsanering i forbindelse med sanering og byfornyelse. Olsen ville en ny og mere beboervenlig stil – et opgør med det, han frækt kalder ”gade og weidekampe” med en venlig hilsen til Københavns afdøde overborgmester. Det er Olsen for fuld udblæsning. Men udover dette meget lange og dette meget korte afsnit bidrager en række andre økonomer med artikler. Morten Marott Larsen fra Ejendomsforeningen skriver om investeringsejendomme, Morten Skak fra Syddansk Universitetscenter har udarbejdet endnu en demografisk betinget boligprognose, Jens Lunde fra CBS rider sine kæpheste omkring ejerboligbeskatning. Boligøkonomen og tidligere realkreditdirektør Peter Wendt skriver mest om de finansielle markeder. Endelig har seniorforsker Hans Skifter Andersen fra SBI som sædvanlig en meget grundig og velbelyst artikel om forholdene i den private udlejningssektor.  Bogen er interessant for økonomer, men der er ikke en rød tråd i valget af emner. Det virker som frit emnevalg for nogle kendte økonomer, man hver for sig har bedt skrive et afsnit. Det er også et problem, at boligpolitikken anskues så udpræget økonomisk. Den sociale, menneskelige og boligmiljømæssige dimension er næsten ikke med. Men faglig debat om boligpolitik er altid velkommen. Eneste sikre konklusion er, at Ejendomsforeningen ønsker lejereguleringen afskaffet – ellers er der ingen fremtid ifølge foreningen.