Hotspot tager fat på Nørrebro
Beboerne på Indre og Ydre Nørrebro er i højere grad udsat for
kriminalitet end i andre dele af København. Flere børn har
dårligere vilkår for deres opvækst, og mange voksne er på
overførselsindkomst. To nye hotspot skal i de kommende fire år
koordinere indsatsen og sikre at aktørerne i området arbejder
sammen. De to hotspot placeres i Blågårdsgade-kvarteret og på Ydre
Nørrebro ved Tagensvej.
" LG
Insights rapport viser os, at der er mange dygtige medarbejdere
og gode indsatser i begge områder. Men den fortæller også, at vi
har nogle unge mennesker i alvorlig kriminalitet, der kræver en
massiv koordineringsindsats. Derfor er hotspot den helt rigtige
løsning," siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus
Bondam til kk.dk.
Socialborgmester Mikkel Warming siger om hotspot på
Nørrebro:
Nørrebro har i dag en masse dygtige og engagerede medarbejdere på
gaden, i klubber, væresteder og andre kriminalpræventive indsatser.
Vi har f.eks. i Valby set, at hotspot som en dirigent kan få
aktører i et område til at spille bedre sammen, og det håber jeg
også for Nørrebro, som i dag har alle de rigtige spillere, men
sagtens kan bruge lidt koordinering."
I det kriminalpræventive arbejde er børne- og ungdomsområdet
centralt. Derfor glæder det også børne- og ungdomsborgmester Anne
Vang (S), at Nørrebro nu får to hotspot.
"Vi skal gøre vores tilbud til de unge så attraktive som
overhovedet muligt. Vi har en række gode tilbud, som de unge kan
benytte sig af, så de ikke hænger på gadehjørnerne, men i stedet
kan lave en masse sjove aktiviteter sammen med kommunens dygtige
personale," siger Anne Vang.
Politiet bakker op om hotspot som redskab på Nørrebro. Leder af
den kriminalpræventive afdeling i Københavns Politi, Lars Nicolai
Jensen, lægger vægt på den tætte dialog:
"Et tæt og helst dagligt samarbejde mellem hotspotchefen og
Københavns Politi vil være afgørende for, at projektet får succes,"
siger han
Københavns Kommune er netop nu ved at ansætte chefer til de to
nye hotspot-områder. Hotspotche-ferne får en central rolle i
arbejdet, da de skal koordinere indsatsen og refererer direkte til
tre borgmestre. Hotspotprogrammerne er samtidig i høring blandt de
lokale frem til 14. januar.
"Vi har haft en meget vellykket indsats med hotspot i Valby de
sidste to år. Nu er vi klar til at tage skridtet videre og tage fat
om nældens rod på Nørrebro. Det program vi skal lave her, skal ikke
være magen til det i Valby. Der er andre aktører og andre
udfordringer. Derfor er det vigtigt, vi får de lokale på banen, så
vi får sat den rigtige indsats sammen," afslutter Klaus Bondam.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
23. november 2010 |
| Senest opdateret: |
23. november 2010 |