Hvilke boliger og mennesker står egentlig i kø?
2013-køen. I alt 202 sager er godkendt til at få støtte fra
Landsbyggefonden fra 2013 eller senere. Den samlede støtte til de
202 sager er på næsten otte milliarder kroner. På kortet ses de
kommuner, hvor renoveringsrammen er på 100 millioner kroner eller
over.
Af Michael Thorberg

"Renoveringskøen i Landsbyggefonden er på otte milliarder kroner.
Det er vigtigt at få nedbragt denne kø." Sådan har argumentet lydt
mange gange - ikke mindst fra almen side, når man har diskuteret
partiernes forskellige planer for udsatte boligområder. For
hvad skal man bruge penge på? Og hvem skal betale? Og når staten
har gjort sit indhug i Landsbyggefondens midler, hvor mange penge
bliver der tilbage til at sætte renoveringsprojekter i gang for
boligområder, som har brug for en
ekstraordinær indsats for ikke at gå i et alt for voldsomt forfald?
Situationen er i øjeblikket den, at Landsbyggefonden må støtte
renoveringsprojekter inden for en ramme på 2,4 milliarder kroner om
året. Der er allerede godkendt projekter inden for denne ramme for
årene 2011 og 2012. Men ud over disse projekter ligger der en
yderligere kø af projekter, der vil koste otte milliarder kroner,
som den kommende boligaftale kan sætte i
gang. Det er denne 2013-liste, der ofte er omtalt
i debatten. Bag de store tal gemmer der sig boligområder og
beboere, som synes, at der er meget lang tid til år 2013. Kun
projekter med et stort og indlysende behov er overhovedet kommet
med i køen hos Landbyggefonden. Boligen er taget til Aalborg og
Fredericia for at få et indblik i, hvad det er for boliger og
mennesker, som gemmer sig bag de store tal i debatten om renovering
af almene boligområder.
Læs også:
Her smuldre både sten
og sammenhold
Aalborgs vartegn
smuldrer
Boligen nr. 11 -
2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
25. oktober 2010 |
| Senest opdateret: |
26. oktober 2010 |