Ingen adgang for kriminelle

Af Jørn Nyvang


Der var udsigt til eksport af kriminelle beboere fra den ene boligorganisation til den anden, da Datatilsynet for 2 ½ år siden forbød et såkaldt bølleregister. Men sådan kommer det måske ikke til at gå i Århus. Initiativtageren til bølleregistret, Århusbolig, har fundet en metode til at undgå at skulle udleje til boligsøgende, der tidligere er blevet smidt ud af deres lejlighed på grund af kriminalitet. Metoden består i at læse avis og tjekke dens oplysninger. På den måde har Århusbolig helt uden det ønskede register fundet ud af fortiden for bestemte boligsøgende og herefter afvist dem. Det har aktuelt ramt tre familier, som er blevet boligsøgende, fordi de har mistet deres tidligere lejemål som følge af alvorlig kriminalitet. Afvisningen har netop medført en klage til socialministeren fra den private forening Indvandrerrådgivningen i Århus, som er bisidder for en af familierne.

Fra spjæld til skranke
Ideen om et bølleregister opstod for nogle år siden, da familier med voldsdømte medlemmer måtte flytte fra Gellerupparken hos Brabrand Boligforening. Ingen af de seks boligorganisationer i Århusbolig ville risikere at skulle leje ud til de bortdømte beboere. På den baggrund ønskede Århusbolig at oprette et register over folk, der har efterladt sig gæld eller opført sig "uefterretteligt" i forbindelse med tidligere lejemål. Datatilsynet fandt imidlertid et sådant register ulovligt. Når Århusbolig alligevel kan afvise sådanne ansøgere, skyldes det, man følger med i de domme, der bliver afsagt i straffesager. "Man kan læse i avisen, at nu har NN begået grov kriminalitet i boligområdet, og han er blevet smidt ud af en boligforening på den baggrund, og han er blevet dømt i spjældet på den her sag. Og nu står han ved skranken og vil have en bolig hos os. Kan det have sin rigtighed, at vi her ikke må bruge den paragraf 28, der siger, at hvis der er ganske særlige tilfælde, så har man rimelig grund til at modsætte sig udlejning?" spørger Anders Rønnebro, direktør for AAB Århus, som er en af parterne i Århusbolig. Hvis svaret er nej, er paragraffen efter Anders Rønnebros opfattelse helt meningsløs.

Til beboerklagenævnet
Århusbolig har anbefalet Indvandrerrådgivningen at få prøvet afvisningen i beboerklagenævnet. Samme anbefaling har klagerne fået fra tilsynet med støttet byggeri i Århus Kommune, som ellers ikke vil blande sig i sagen. Socialministeriet har allerede meldt ud, at det finder Århusboligs praksis betænkelig. "Det er afgørende, at det forhold, man afviser på, er begrundet i udlejning i den samme boligorganisation. Det er ligegyldigt, om man har læst noget i avisen eller på anden måde er kommet i besiddelse af oplysninger om noget, der er foregået et andet sted," siger kontorchef Mikael Lynnerup Kristensen til P4 Østjylland. Det overbeviser dog ikke Anders Rønnebro. "Mig bekendt er der aldrig faldet dom om, hvad der er rimelig grund til at afvise en boligsøgende. Det kunne være spændende at få prøvet af," siger han. Anders Rønnebro oplyser samtidig, at afvisningen af dømte boligsøgende også omfatter situationer, hvor de pågældende er anvist af kommunen. "Der står ikke noget om, at dette gælder ikke, hvis der er kommunal anvisning," fastslår han


Boligen nr. 4