Kampagnen kulminerer med Åbent Hus
I weekenden den 11. og 12. september opfordres boligorganisationer over hele landet til at holde åbent hus. Det sker i forbindelse med kulminationen på kampagnen ”Lidt mere af det hele”.
Af Michael Thorberg
I ugen op til weekenden i september vil der således være ekstraordinært mange visninger af kampagnens tv-reklame, ligesom at kampagnen afsluttes med ordene:
”I weekenden vil der være Åbent hus i Danmarks almene boliger”. Samtidig henvises der til kampagnehjemmesiden, hvor der kan findes oplysninger om de forskellige Åbent hus-arrangementer, ligesom der vil være indrykket annoncer i de landsdækkende aviser.
Det enkelte Åbent hus-arrangement sker på initiativ af de lokale boligorganisationer, og der er således ingen krav til form og organisering. Boligorganisationerne kan sammen eller enkeltvis arrangere Åbent hus med fremvisning af gode almene lejligheder og bebyggelser. Spændende renoveringer og boligsociale projekter kan også indgå. For yderligere informationer henvises til BL Informerer nr. 24.10, som kan læses på BL’s hjemmeside – find det under publikationer.
Boligen nr. 6 - 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
20. maj 2010 |
| Senest opdateret: |
27. oktober 2010 |