Kan man stemme ved fuldmagt?
Af Michael Thorberg
Kan man stemme ved fuldmagt på et afdelingsmøde i
boligforeningen? Det spørgsmål har været oppe at vende mange steder
og har også givet anledning til konflikter i visse
boligafdelinger.
BL's juridiske afdeling har derfor haft
kontakt med jurister i Socialministeriet for af få afklaret,
hvordan det skal tolkes, når der i normalvedtægten tales om, at
"afdelingsmødets beslutninger træffes på grundlag af
almindeligt temmeflertal blandt de tilstedeværende
stemmeberettigede".
Ministeriet har nu svaret, at
"tilstedeværende" betyder fysisk tilstedeværelse - og at det altså
ikke er muligt at stemme ved fuldmagt. Dette gælder altså i
boligorganisationer, hvor man benytter en tekst, der svarer til
normalvedtægterne. Der kan gælde andre regler, hvis en
boligorganisation har udarbejdet sine egne vedtægter.
Boligen nr. 11 - 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
26. oktober 2010 |
| Senest opdateret: |
26. oktober 2010 |