Kommentarer fra Landsbyggefondens formand, Jesper Nygård.
Jesper Nygård, formand for Landsbyggefonden
Helt overordnet er jeg meget enig i rapportens anbefalinger. Der er et stort behov for et rullende system frem for enkeltstående puljer. En konsekvens af de enkeltstående puljer er, at Landsbyggefonden får mange ansøgninger, som ikke har den fornødne kvalitet. Hvis man i stedet gjorde det muligt at aflevere ansøgningen, når man var klar til at aflevere ansøgningen, frem for til en vilkårlig deadline, så er jeg sikker på, at vi kommer til at se en højere kvalitet i ansøgningerne og tilsvarende bedre helhedsplaner. Det er en dygtigt skrevet og velgennemtænkt anbefaling.
Et processtøttesekretariat er også en god ide, og det er en ting, som Landsbyggefonden vil overveje at arbejde med. Det skal handle om at guide boligorganisationerne frem til at lave en kvalificeret ansøgning. Der er helt klart et udviklingspotentiale, som vi vil være opmærksomme på.
Det er min oplevelse som formand for Landsbyggefonden. Over tid er der generelt blevet et langt bedre samarbejde mellem boligorganisationer og kommuner. Der er også kommet en erkendelse af, at det her skal gribes helhedsorienteret an. Det er ikke det samme, som at alt fungerer uproblematisk, og der er stadig mulighed for forbedring, men vi er klart på rette spor. Jeg læser anbefalingen i retning af, at vi skal fokusere det arbejde og blive ved med det. Og det er jeg helt enig i.
| Sideansvarlig: |
Martin Ljung Krabbe |
| Oprettet: |
7. september 2010 |
| Senest opdateret: |
7. september 2010 |