Kommuner skal op på mærkerne
Sociale problemer skal fremover
angribes ud fra nye strategier. Problemer skal som sygdom
diagnosticeres, og behandling sættes i system.
Af Regnar M. Nielsen og Michael Thorberg
Den almene boligsektor har fået ny minister. Hun hedder Benedikte
Kiær, er 40 år og bor i Helsingør. Hendes idol er den tidligere
konservative socialminister, Palle Simonsen, der - som hun selv -
er, hvad hun betegner som kernekonservativ. Det vil ifølge hende
sige, at man fokuserer på de svageste i samfundet. For det er på
deres velbefindende, man kan måle samfundets styrke og måle dets
sammenhængskraft. Der overrækkes hurtigt en pæn buket roser til den
almene sektor. "Langt over 90 procent af de almene boliger er
velfungerende. Og derfor synes jeg, at den kampagne, I har lavet -
Lidt mere af det hele - er lige i øjet. Nogen gange bliver tingene
lidt for mørke. Man glemmer at fremhæve de positive ting." Faktisk
emmer positiv energi fra den nye minister. Men det bunder ikke
i naivitet eller, at hun lukker øjnene for problemerne. Som den
første socialminister i mange år, erklærer hun, at der er fattige
mennesker i Danmark. Og hun er bevidst om, at de i vid udstrækning
bor i den almene sektor og ofte er samlet i særligt udsatte
områder. Her udgør beboersammensætningen et problem. Det samme gør
den fysiske slidtage, og det skal løses. Og hun vil have kommunerne
på banen.
Slag til kommunerne
"Jeg kunne godt tænke mig at finde ud af, hvor gode
kommunerne er til at bruge eksempelvis fleksibel- og kombineret
udlejning. Jeg tror ikke, de er lige gode til det alle steder. I
det hele taget tror jeg, at der er mange tilgængelige muligheder,
der endnu ikke er opbrugt. Jeg vil undersøge, hvordan vi får mere
erhverv i de udsatte boligområder. Ligesom udbuddet af
fritidsaktiviteter skal øges … Steder, hvor man kan give den gas og
brænde noget krudt af," forklarer hun. Og aktørerne i processen er
givet. "Boligorganisationerne har et ansvar for at deltage i
processen - bidrage til at sikre den gode dialog og holde kommunen
fast i det gode samarbejde," forklarer den nye minister. Hun
uddyber lidt køligt: "Når man taler om det boligsociale arbejde, så
skal kommunerne ikke tørre det sociale ansvar af på
boligorganisationerne. Kommunerne skal huske, at er der sociale
problemer i et boligområde, så skal de også træde til." Og den nye
minister lægger ikke skjul på, at hun i det hele taget forventer
mere hos kommunerne, hos hvem hun helt sikkert mener, der er rum
for forbedringer. "Kommunerne har haft en voldsom udgiftsstigning,
men ligger fortsat på samme ganske vist høje aktivitetsniveau. Vi
skal have mere ud af de midler, og der er allerede sat et arbejde i
gang mellem stat og kommuner, som skal sikre, at vi får mere ud af
pengene. Kommunerne er i øvrigt selv ivrige efter at søge
effektivisering, afbureaukratisering, teknologi- og
metodeforbedringer med mere.
Fysiske rammer
Det er dog ikke kun kommunerne, den nye minister forventer
sig noget af. Mens kommunerne skal op på mærkerne, skal
boligorganisationerne være åbne for forandringer. "Der skal være
større variation i boligerne. Det duer ikke, at der kun er en type
boliger, så er det jo som regel kun nogle få typer mennesker, der
tiltrækkes. Der skal være plads til unge, gamle, børnefamilier …
Mennesker i forskellige livssituationer. Det skal tænkes ind, når
man planlæger fremtidens renoveringer," forklarer Benedikte Kiær.
Indgrebene skal dog gøres med respekt for både område og de
mennesker, der bor der. "Nedrivninger er eksempelvis en ekstremt
radikal løsning. Det skal kun ske, hvor der ikke er nogen vej
udenom. Og de involverede skal tale tæt sammen om det gennem hele
processen," siger hun. Socialministeren er også på det rene
med, at forbedringerne ikke kommer af sig selv. "Jeg ved godt, at
der mange steder er et omfattende renoveringsbehov, og at det er
rasende dyrt. Det er ikke bare et greb i lommen." Hvad der kan
gøres ved det, vil hun ikke ind på nu. "Det må vente til de
kommende forhandlinger om et nyt boligforlig."
Effektivisering
Tre uger på den usikre taburet, der inden for få år har
fået adskillige af hendes forgængere til at tabe balancen, har
været nok til, at hun har udviklet planer og strategier. Hun har
aldrig arbejdet direkte med sociale problemer. Hendes erfaringer
stammer fra sundhedsvæsnet, som hun gennem flere år har arbejdet
med i Region Hovedstaden. Den viden og erfaring hun har derfra
skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, komme det sociale
område til gode. Fattigdom skal, hvor det er muligt, kunne måles,
diagnosticeres, og behandlinger sættes i system. "Der kan være
talrige årsager til, at man bliver fattig. Eksempelvis skilsmisser,
gæld, ledighed, sygdom eller andet, der gør, at et menneske eller
en familie ikke har overskud til at klare økonomien. Jeg vil have
udviklet parametre, der kan måle omfanget af disse problemer. Og
viden om, hvordan man løser problemet, eller kombinationer
af problemer skal samles, sættes i system og være
tilgængelige, så andre inden for socialvæsnet kan få gavn af dem,"
forklarer Benedikte Kiær. Og det skal ikke være enkle løsninger.
"Det handler ikke om at give folk flere penge. Det handler om at
udvikle værktøjer, der kan hjælpe folk til igen at kunne klare sig
selv. Det har alle det bedst med," siger ministeren. "Vi skal dog
være bevidsteom, at mange mennesker behøver tid til at komme
ovenpå. Der er mange, der ikke her og nu kan træde ind på det
arbejdsmarked, vi har. De skal ud over hjælpen til at komme videre
på en god måde også have hjælp til at kunne klare sig," fortsætter
hun.
Boligen nr. 4
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
23. marts 2010 |
| Senest opdateret: |
27. oktober 2010 |