Kommuner skal op på mærkerne

Af Regnar M. Nielsen og Michael Thorberg

Den almene boligsektor har fået ny minister. Hun hedder Benedikte Kiær, er 40 år og bor i Helsingør. Hendes idol er den tidligere konservative socialminister, Palle Simonsen, der - som hun selv - er, hvad hun betegner som kernekonservativ. Det vil ifølge hende sige, at man fokuserer på de svageste i samfundet. For det er på deres velbefindende, man kan måle samfundets styrke og måle dets sammenhængskraft. Der overrækkes hurtigt en pæn buket roser til den almene sektor. "Langt over 90 procent af de almene boliger er velfungerende. Og derfor synes jeg, at den kampagne, I har lavet - Lidt mere af det hele - er lige i øjet. Nogen gange bliver tingene lidt for mørke. Man glemmer at fremhæve de positive ting." Faktisk emmer positiv energi fra den nye minister. Men det bunder ikke i naivitet eller, at hun lukker øjnene for problemerne. Som den første socialminister i mange år, erklærer hun, at der er fattige mennesker i Danmark. Og hun er bevidst om, at de i vid udstrækning bor i den almene sektor og ofte er samlet i særligt udsatte områder. Her udgør beboersammensætningen et problem. Det samme gør den fysiske slidtage, og det skal løses. Og hun vil have kommunerne på banen.

Slag til kommunerne
"Jeg kunne godt tænke mig at finde ud af, hvor gode kommunerne er til at bruge eksempelvis fleksibel- og kombineret udlejning. Jeg tror ikke, de er lige gode til det alle steder. I det hele taget tror jeg, at der er mange tilgængelige muligheder, der endnu ikke er opbrugt. Jeg vil undersøge, hvordan vi får mere erhverv i de udsatte boligområder. Ligesom udbuddet af fritidsaktiviteter skal øges … Steder, hvor man kan give den gas og brænde noget krudt af," forklarer hun. Og aktørerne i processen er givet. "Boligorganisationerne har et ansvar for at deltage i processen - bidrage til at sikre den gode dialog og holde kommunen fast i det gode samarbejde," forklarer den nye minister. Hun uddyber lidt køligt: "Når man taler om det boligsociale arbejde, så skal kommunerne ikke tørre det sociale ansvar af på boligorganisationerne. Kommunerne skal huske, at er der sociale problemer i et boligområde, så skal de også træde til." Og den nye minister lægger ikke skjul på, at hun i det hele taget forventer mere hos kommunerne, hos hvem hun helt sikkert mener, der er rum for forbedringer. "Kommunerne har haft en voldsom udgiftsstigning, men ligger fortsat på samme ganske vist høje aktivitetsniveau. Vi skal have mere ud af de midler, og der er allerede sat et arbejde i gang mellem stat og kommuner, som skal sikre, at vi får mere ud af pengene. Kommunerne er i øvrigt selv ivrige efter at søge effektivisering, afbureaukratisering, teknologi- og metodeforbedringer med mere.

Fysiske rammer
Det er dog ikke kun kommunerne, den nye minister forventer sig noget af. Mens kommunerne skal op på mærkerne, skal boligorganisationerne være åbne for forandringer. "Der skal være større variation i boligerne. Det duer ikke, at der kun er en type boliger, så er det jo som regel kun nogle få typer mennesker, der tiltrækkes. Der skal være plads til unge, gamle, børnefamilier … Mennesker i forskellige livssituationer. Det skal tænkes ind, når man planlæger fremtidens renoveringer," forklarer Benedikte Kiær. Indgrebene skal dog gøres med respekt for både område og de mennesker, der bor der. "Nedrivninger er eksempelvis en ekstremt radikal løsning. Det skal kun ske, hvor der ikke er nogen vej udenom. Og de involverede skal tale tæt sammen om det gennem hele processen," siger hun.  Socialministeren er også på det rene med, at forbedringerne ikke kommer af sig selv. "Jeg ved godt, at der mange steder er et omfattende renoveringsbehov, og at det er rasende dyrt. Det er ikke bare et greb i lommen." Hvad der kan gøres ved det, vil hun ikke ind på nu. "Det må vente til de kommende forhandlinger om et nyt boligforlig."

Effektivisering
Tre uger på den usikre taburet, der inden for få år har fået adskillige af hendes forgængere til at tabe balancen, har været nok til, at hun har udviklet planer og strategier. Hun har aldrig arbejdet direkte med sociale problemer. Hendes erfaringer stammer fra sundhedsvæsnet, som hun gennem flere år har arbejdet med i Region Hovedstaden. Den viden og erfaring hun har derfra skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, komme det sociale område til gode. Fattigdom skal, hvor det er muligt, kunne måles, diagnosticeres, og behandlinger sættes i system. "Der kan være talrige årsager til, at man bliver fattig. Eksempelvis skilsmisser, gæld, ledighed, sygdom eller andet, der gør, at et menneske eller en familie ikke har overskud til at klare økonomien. Jeg vil have udviklet parametre, der kan måle omfanget af disse problemer. Og viden om, hvordan man løser problemet, eller kombinationer af problemer skal samles, sættes i system og være tilgængelige, så andre inden for socialvæsnet kan få gavn af dem," forklarer Benedikte Kiær. Og det skal ikke være enkle løsninger. "Det handler ikke om at give folk flere penge. Det handler om at udvikle værktøjer, der kan hjælpe folk til igen at kunne klare sig selv. Det har alle det bedst med," siger ministeren. "Vi skal dog være bevidsteom, at mange mennesker behøver  tid til at komme ovenpå. Der er mange, der ikke her og nu kan træde ind på det arbejdsmarked, vi har. De skal ud over hjælpen til at komme videre på en god måde også have hjælp til at kunne klare sig," fortsætter hun.

Boligen nr. 4