• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Ledigheden i byggeriet næsten femdoblet på to år

Foto: Colourbox

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Danmark i februar faldt til 4,1 procent. Det svarer til lidt mere end en fordobling i løbet af de seneste to år. Ifølge tal fra BAT-kartellet var ledigheden i bygge- og anlægsbranchen i uge 7 oppe på 20,9 procent. Det er næsten en fordobling i forhold til 2009, men altså næsten en femdobling i forhold til 2008.

Hvor den samlede ledighed i Danmark i februar måned faldt til 4,1 procent, var ledigheden i bygge- og anlægsbranchen på næsten 21 procent.

- Hvor den samlede ledighed er faldet til 4,1 procent er ledigheden i bygge- og anlægsbranchen på hele 20,9 procent. En stor del af forskellen skyldes, at ledigheden i bygge- og anlægsbranchen ikke er sæsonkorrigeret, men det ændrer ikke ved det faktum, at ledigheden i bygge- og anlægsbranchen er markant højere end den generelle ledighed, fortæller økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

- Selvom der har været store stigninger i ledigheden på landsplan, så er det altså ikke noget at regne for den stigning, der har været i bygge- og anlægsbranchen. Her er ledigheden på blot to år blevet næsten fem gange så høj.

- Der er ikke rigtig nogen delbrancher, der ikke har oplevet tilbagegang, men især nybyggeriet er hårdt ramt. Hvor der i 2006 blev bygget 33.000 boliger skønner Dansk Byggeri, at der i 2010 kun vil blive bygget 10.000 boliger - og det er desværre noget, der kan mærkes på antallet af ledige, slutter Andreas Fernstrøm.

 

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 31. marts 2010
Senest opdateret: 27. oktober 2010